torsdag den 16. maj 2013

Tridentinerkoncilet


    • Tridentinerkoncilet beskrives som Romerkirkens svar på reformationsbevægelsen. Nævn mindst fem centrale afgørelser. Er det sandt, at der på koncilet "ikke [blev] givet indrømmelser til protestanterne"? (s. 200)

      Afladshandel blev forbudt.
      De syv sakramenter blev fastholdt.
      Kravet om præsternes cølibat blev opretholdt.
      Man præciserede, at kirkens lære hvilede både på kirken og den bibelske tekst.
      De fastlagde en autoriseret udgave af den vulgata, den latinske bibeludgave.
      De vedtog at udarbejde en liste over forbudte bøger – bøger, som indeholdt falsk lære.
      Man forbød desuden lægfolk at fortolke skriften.

      Det er ikke sandt, at der på koncilet ikke blev givet indrømmelse til protestanterne. Eksempelvis kan nævnes, at afladsbrevene blev afskaffet i den katolske kirke – på baggrund af Reformationen af hele kirken.

Hvilke begivenheder og interesser førte til freden i Ausburg i 1555

Kejseren indså, at protestantismen ikke kunne nedkæmpet. Kejseren kom ud som sejrsherre i krigen i 1547, men han kunne ikke besejre protestantismen.
De stridende parter sluttede den såkaldte religionsfred i Augsburg.

onsdag den 15. maj 2013

Kernen i fredstraktaten

Kejseren anerkendte fyrsternes ret til selv at bestemme, hvilken religion, de ville praktisere – ”cujus regio, ejus religio:” = ”den hvis rige, hans religion.”
Den enkelte indbygger havde dog ikke religionsfrihed – det var fyrsterne, der bestemte religionen.

Bøndenres 12 artikler



·         Læs "Bøndernes 12 artikler" fra 1525 s. 198 som et konkret udtryk for den radikale reformation. Hvilke forskellige slags krav optræder i artiklerne, og hvordan er de kædet sammen?


Bønderne havde ingen rettigheder og blev nærmest betragtet som godsejernes ejendom. I Bøndernes 12 artikler gjorde bønderne krav på at kirken skulle tilhøre bønderne og lokalsamfundet i større grad end tidligere, samt generelt flere og bedre rettigheder og mere frihed for bønderne.

De skriver også, at hvis man med henvisning til Biblen, kan bevise at nogle af de øvrige artikler er i strid med Guds ord så kan de godt fjernes. Med andre ord er alle kravene Guds ord.

Dialog mellem Luther og Karlstadt


Luther: ’Kirken er fri for alle og alle er lige. Alle kan frelses af Gud og den katolske kirke skal ikke dømme på vegne af Gud.’

Karlstadt: ’Så det vil sige at bønderne skal have lige rettigheder som herremændene i samfundet? Lad os kæmpe for bønderne!!’

Luther: ’nejnejnejnejnej. Det er helt forkert! Jeg tænker blot på religiøse rettigheder og ikke samfundsmæssige rettigheder’

Karlstadt: ’Jeg gør oprør sammen med bønderne!’

Luther: ’Det er absurd. De skal slås ned som gale hunde!!’. 


Nikita og Cecilie

Hvad var Luthers mening om de radikale strømninger i reformationsbevægelsen?


    • Luther mente, at forholdet mellem religionen og det verdslige samfund var gjort af Gud, og man skulle derfor adlyde det. Han ville derfor ikke være en del af bondeoprøret, da det gik ud på for bønderne at mindske skellet mellem bønder og herremænd, oprøret havde derfor ikke så meget med religion at gøre, og derfor var Luther direkte modstander af det. 
    • Luthers holdninger kommer bag på de fleste danskere, da det er protestantismen der er den primære religion i Danmark, og som bønderne fortolker vi hans tanker om protestantismen som lighed. Det var dog ikke Luthers hensigt, og vores forstillinger om Luther som et godt menneske, er ikke realistiske efter hans tanker. 

Hvad gik den radikale fortolkning af reformationsbudskabet ud på?



Herremændene og bønderne
Det var dengang et feudalt samfund, hvor bonden så godt som ingen rettigheder havde. Livegenskabet var aktuelt og betyder at bonden betragtes som godsejerens ejendom såvel som hans dyr. Livegenskabet kan sammenlignes med stavnbåndet i Danmark. De reformatoriske tanker blev brugt til at gentænke samfundsstrukturen især fra bøndernes side.
Målet var altså at mindske herremændenes magt. Som bønderne formulerede det: ”Da Adam pløjede og Eva spand, hvor var da herremanden?”

Karlstadt
Teologen Karlstadt mente desuden, at man skulle ikke tilbede et billede, derfor rev befolkningen billeder og figurer ud fra kirken. Billeder af guder afledte befolkningen fra den rette tro.