Slaver i romeriget

Slaverne i romerriget var meget vigtige. Der var dog forskellige meninger om hvordan man skulle behandle dem. Nogle så dem som redskaber og andre mente at man skulle behandle dem som man selv ville ønske at blive behandlet, hvis man var slave.

Hilsen Matilde, Holt og Nikita 

Om slaveri i Romerriget:

I Romerriget var der mange forskellige meninger om hvordan man skulle behandle sine slaver. Nogen syntes, at der skulle være en stram kontrol så de ville arbejde ordentligt og ikke blive for dovne, hvorimod andre syntes, at de skulle behandles, som man selv ville behandles hvis man havde en overmand.

Kristine, Mette & Magnus.

Slaverne i romerriget

Der var stor mistillid mellem slave og herre i Romerriget. Denne mistillid opstod blandt andet pga. af slavernes undertrykkelse.

Slaverne blev i Romertiden behandlet som redskaber, men alligevel turde få folk at gå imod strømmen.

Det der Slaveri i Romerriget a thille-b, jokke, banana og pors

Spørgsmål 1

Tilliden mellem herre og slave kommer jo af god behandling mellem a og b og omvendt. Hvis herren behandler slaven godt har slaven også god grund til at udføre arbejdet bedre og det gøre herren glad og det giver anerkendelse og respekt,  og ud af det er der mindre mistillid og ingen tvang og frygt.

Spørgsmål 2

4b

Man skal holde sig fra de slaver der kommer fra byen af, fordi de er, vandt til at have det for godt. Man skal vælge de slaver fra landet fordi de er hærdede. Ifølge Columella er en slave et redskab og skal behandles som et redskab, ikke som et menneske.

5

Slaverne slår deres herre ihjel hvis ikke deres herre behandler dem ordenligt. SÅ DØR BABY!

6

Man skal se slaverne som mennesker og ikke som redskaber.

Romersk slaveri.

I den romerske tid blev slaverne langt fra set som mennesker, men som et redskab.
Slaverne var undertrykte.

Slaveri i Romerriget

-->

Slaveri i Romerriget

Af: Maria, Miranda & Jan.

Hvilke indstillinger og handlemåder skal man lægge til grund for forholdet mellem herre og slave:

Vi mener at der til dels lægger noget tillid bag deres forhold, da slaverne nok for det meste troede på det vedkommendes herre sagde, fordi man simpelthen ikke vidste bedre.
Det var helt klart også frygt. Mange slaver frygtede nok deres herre, da herren havde den ultimative kontrol over slaven.

Mange slaver var loyale overfor deres herre.

Nogle herre havde måske mistillid til deres slaver, fordi de var ikke mennesker man 100% kunne stole på. Derfor behøvede herren kontrol over slaverne og en hvis tvang til arbejde.

Hvad mener hhv. Columella, Plinius og Seneca om disse spørgsmål, og hvordan ville de mon kommentere hinandens tekster:

Columella: Han mener at man skal have slaver der fra barnsben har levet på landet, og man ikke skal bruge slaver der oprindeligt er kommet fra byen, fordi de stiller for høje krav til deres omgivelser. Han mener også at analfabetisme ikke nødvendigvis behøver at gøre en slave uduelig, men det kan faktisk være at man undgår forskellige slags snyderier med sine regnskaber, fordi vedkommende ikke er i stand til at udføre dette.

Plinius: Han skriver at nogle slaver har prøvet at slå deres herre ihjel, og mener derfor at slaverne ikke er loyale overfor deres herre. Han tager herrernes parti, og han siger at man skal være streng og hård ved sine slaver, for at slaverne ikke gør oprør.

Seneca: Seneca mener at man skal behandle sine slaver som man selv vil behandles. På denne måde mener han at man burde give ens slaver meget mere respekt, og på denne måde bliver ens slaver mere pålidelige. Frygt er altså ikke en metode han går ind for, da han mener at slaverne fortjener bedre, da de er mere eller mindre på lige fod med herren.

Columella og Plinius er i bund og grund enige i deres udsagn om slaver. Slaverne skal altså være loyale overfor deres herre, og slaverne burde holdes i skak med frygt. Og ved at kontrollere sine slaver, opnår man at de ikke gør oprør. De ville nok have mange spørgsmål i forhold til Senecas mening.

Seneca ville være meget uenig med Columella og Plinius, da Seneca mener at man skal behandle slaverne ordenligt.

Opfatter Varro slaven som et menneske? Hvad viser en analyse af teksten?

Han opfatter ikke slaver som et rigtig menneske. Han betegner dem mere som et redskab til at jorddyrkning på gårdene. Han sætter dem i samme værdi som okserne og vognene, de er ikke vigtigere end de andre genstande man skal bruge til jorddyrkningen.

Fra Oikos til bystat og kejserdømme

–     Miranda, Alberte, Nikita, Mathilde og Maria

·      Hvordan var antikkens demokrati organiseret? Hvem kunne deltage og hvad havde de magt til at beslutte? Sammenlign med vores eget demokratiske system.

I antikken havde man en folkeforsamling som bestod af familiefædre og voksne mænd som var våbenførere. I folkesamlingen mødtes de og stemte om hvilke nye love der skulle vedtages. De havde for eksempel magt til at beslutte om bymuren skulle bygges højere og skal man hæve skatterne til at få råd til det? Det var også her man valgte embedsmændene som skulle sørge for at beslutninger blev udlevet. Hvis man skal sammenligne antikkens demokrati med vores eget demokratiske system, er der en stor forskel på det offentliges rolle i indblanding af familier. I antikkens demokrati spillede det offentlige ikke en stor rolle. Det var familiens egen pligt at holde styr på det økonomiske. Det var faren der herskede i hjemmet og staten blandede sig egentlig ikke. Det var kun mænd der havde stemmeret, og de skulle være registreret til byen. Embedsmændene var den udøvende magt. Familiefædre var den lovgivende.

·      Nævn nogle forhold og personer, der var med til at undergrave det antikke demokrati

Der var mange store filosofer der var imod demokratiet, fordi de tvivlede på folks evne til at træffe beslutninger på alles vegne. Diktatorer som Cæsar og Sulla lurede altid i baggrunden når demokratiet var i problemer, så du hjalp også demokratiet på vej. 

Det Gode Gamle Grækenland

Akropolis

Græsk indflydelse og kultur blev udbredt i middelhavs regionen ved at man ofte benyttede sig af søfart da det var langt billigere end at rejse over land. De mange grækere lagde handels stationer strategisk rundt om i middelhavs regionerne.
Faktorer, som var til at danne et fælles grundlag for de græske og romerske samfund i antikken var en udbredt drøm om tryghed, frygten for overnaturlige kræfter, sygdomme og hertil også grusomme ulykker. Man fandt trygheden i religionen og familie, det skabte en sikkerhed i forhold til handel. Staten støttede ikke de fattige, de var nødt til at ty til religionen eller deres familier.

Den velfærdsstat, vi kender til i dag, var altså ikke opfundet mine kære venner.

I det andet århundrede omfattede den græske verden, Sydeuropa, store dele af Mellemeuropa, Lilleasien, Mellemøsten og Nordafrika. Den græske verden var på sit højdepunkt i det femte og fjerde århundrede, på dette tidspunkt var der løst sammensatte stater med Athen som den ledende. Athen blev besejret af Sparta i 404 f.kr. hvorefter makedoneren Alexander den Store tog over.
Han erobrede forskellige steder i Perserriget der efter hans død blev til forskellige ny stats dannelser samt tre riger: Ptolemæerriget, Seleukideriget og Makedonien, som resulterede i en ny blandings kultur kaldet Hellenismen. 


Elskværdige hilsner Cecilie, Maiken, Katrine, Mette og Sarah

3. Livet på landet

·         Afsnittet lægger stor vægt på slaveriet, mest i Romerriget: Hvad var slavernes funktion i samfundet, og hvordan kunne slaveriet blive så omfattende?
Slaverne blev især brugt i landbruget, det var ofte næsten kun slaverne der boede på gården, mens de rige jordejere boede i byen, hvor de kunne deltage i politik og administration. Det var så omfattende pga. den romerske ekspansion mod øst, som ud over de store erobringer medførte store masser af krigsfanger, der blev set som en del af byttet og oftest også brugt i landbruget.
De fleste slaver arbejde med korn-, vin- og olivenproduktion.

·         Hvordan var det at være slave, og hvilke ændringer skete der med tiden? Inddrag evt. kilderne 4, 5 og 6, hvor slavernes forhold beskrives og diskuteres. Kilde 4 med rekonstruktions-foto viser dele af det ydre miljø, som teksterne referer til.
Slaverne kunne i perioder blive behandlet usselt på landet, men i byerne, hvor de arbejdede som tjenestefolk, blev de behandlet rimeligt. Slaven var bogstaveligtalt ejerens fulde ejendom; altså ufri. De steder, hvor slaveriet fungerede, blev slaverne ofte behandlet udmærket og kunne måske regne med at blive ”løsladt” efter nogle år. 

1. Romerriget

-->

Romerriget herskede i 264 f.Kr i områderne omkring  Italien.

I 121 f.Kr. blev det til hele Italien, Grækenland, vest Balkan, Spanien, Portugal og Kartago.
I 44 f.kr blev det udvidet til Frankrig, Belgien, Nord Afrika, det nuværende Libyen, Nord Ægypten,  Tunesien, Tyrkiet – helt hen til Jerusalem.

I 14 e.Kr blev det udvidet endnu mere med Egypten, Marokko, Central Europa og Central- og øst Balkan, Central Tyrkiet, Baskerlandet.

I 117 e.kr blev det også til Britania(England), Saarbrucken, Øst Europa, Lille Asien og spidsen af den Arabiske Halvø.

De samlede kræfter i Romerriget bestod af den store hær, økonomien og de ”højt” uddannede personer.

I forhold til beretning, så beskriver han det forjættede land, og han ”sviner” Englands kultur og folk til, fordi de ifølge ham er hulemænd. Han kortlagde England.

1.    Livet i byen
Beskriv fordele og ulemper ved at bo i en antik by, og nævn mindst 3 områder, hvor forholdene adskiller sig tydeligt fra livet i et moderne, nutidigt samfund. Inddrag evt. kilde 7 med billede af gravrelief for at vide mere om erhvervslivet i byerne.

Fordel og ulemper ved antik by:

Der var flere muligheder i byen end på landet bl.a. i forhold til kulturelle tilbud.

Staten var som udgangspunkt god mod borgerne men hvis de gjorde noget de ikke kunne lide, så havde de en stor militærstyrke, den romerske hær, som de som udgangspunkt brugte mod fjender udefra, men som de også kunne bruge, hvis der var nogen form for internt oprør, altså imellem borgerne. Den romerske hær skabte også tryghed for borgerne i byen, altså en fordel.

Til gengæld var der ingen mulighed for at komme i kontakt med omverdenen – det var i hvert fald meget svært. Flertallet vidste ikke, hvad der foregik udenfor byen.

Forskelle på i dag og dengang:

Der var ikke nogen offentlig transport dengang, og heller ikke nogen mulighed for at kommunikere med folk uden for byen eller landet. Dvs. ingen globalisering, og fordi folk var meget uvidende over for det ukendte var de heller ikke specielt venlige mod fremmede. En anden stor forskel på i dag og dengang var at alting foregik i ”høreafstand”, som det er formuleret på side 41, altså tæt på den enkelte.

Udover det var befolkningen i de antikke byer ikke så materialistiske, som vi er i dag. Man tjente kun så man lige nøjagtigt havde råd til det nødvendige, og arbejdede derfor ca. 50% mindre end vi gør i dag. Det har selvfølgelig betydet et mindre stresset samfund, hvor man højst sandsynligt har haft mere tid til at være social med venner og familie.