Slaveri i Romerriget

-->

Slaveri i Romerriget

Af: Maria, Miranda & Jan.

Hvilke indstillinger og handlemåder skal man lægge til grund for forholdet mellem herre og slave:

Vi mener at der til dels lægger noget tillid bag deres forhold, da slaverne nok for det meste troede på det vedkommendes herre sagde, fordi man simpelthen ikke vidste bedre.
Det var helt klart også frygt. Mange slaver frygtede nok deres herre, da herren havde den ultimative kontrol over slaven.

Mange slaver var loyale overfor deres herre.

Nogle herre havde måske mistillid til deres slaver, fordi de var ikke mennesker man 100% kunne stole på. Derfor behøvede herren kontrol over slaverne og en hvis tvang til arbejde.

Hvad mener hhv. Columella, Plinius og Seneca om disse spørgsmål, og hvordan ville de mon kommentere hinandens tekster:

Columella: Han mener at man skal have slaver der fra barnsben har levet på landet, og man ikke skal bruge slaver der oprindeligt er kommet fra byen, fordi de stiller for høje krav til deres omgivelser. Han mener også at analfabetisme ikke nødvendigvis behøver at gøre en slave uduelig, men det kan faktisk være at man undgår forskellige slags snyderier med sine regnskaber, fordi vedkommende ikke er i stand til at udføre dette.

Plinius: Han skriver at nogle slaver har prøvet at slå deres herre ihjel, og mener derfor at slaverne ikke er loyale overfor deres herre. Han tager herrernes parti, og han siger at man skal være streng og hård ved sine slaver, for at slaverne ikke gør oprør.

Seneca: Seneca mener at man skal behandle sine slaver som man selv vil behandles. På denne måde mener han at man burde give ens slaver meget mere respekt, og på denne måde bliver ens slaver mere pålidelige. Frygt er altså ikke en metode han går ind for, da han mener at slaverne fortjener bedre, da de er mere eller mindre på lige fod med herren.

Columella og Plinius er i bund og grund enige i deres udsagn om slaver. Slaverne skal altså være loyale overfor deres herre, og slaverne burde holdes i skak med frygt. Og ved at kontrollere sine slaver, opnår man at de ikke gør oprør. De ville nok have mange spørgsmål i forhold til Senecas mening.

Seneca ville være meget uenig med Columella og Plinius, da Seneca mener at man skal behandle slaverne ordenligt.

Opfatter Varro slaven som et menneske? Hvad viser en analyse af teksten?

Han opfatter ikke slaver som et rigtig menneske. Han betegner dem mere som et redskab til at jorddyrkning på gårdene. Han sætter dem i samme værdi som okserne og vognene, de er ikke vigtigere end de andre genstande man skal bruge til jorddyrkningen.