Viden om viden

Fatima taler om: Muslimer under det kristne styre i Spanien

Fatima Snakker

Korstog film

Lavet af: Joakim, Munk, Pors, Holt, Magnus, Mathias & Jan.

Osmannerriget og Islam som fjendebillede

En yderst spændende dokumentar I kun kan glæde jer til at se!
Og fortvivl ikke mine kære venner, dette er blot Del 1!



Anna, Cecilie, Agnes, Maiken og Sarah

Hvordan og at hvilke veje blev antik og muslimsk lærdom overført til det kristne Vesteuropa

Korstogene tog viden med tilbage til den vestlige verden, da den gjorde at de forskellige kulture mødtes og måske endda påvirkede hinanden.
Muslimerne beundrede europæernes måde at føre krig på, og europæerne tog lære at muslimernes måde at holde sig rene på.
overførslen af arabisk viden fra de muslimske lande til Europa fandt hovedsageligt sted gennem Sicilien og Italien.
Der blev oversat lærebøger fra arabisk til latin, og dette gjorde at europæerne nu kunne læse og gøre brug af de ting muslimerne vidste.
Filosoffen Averroes var læge for det arabiske hof.
Leonardo Fibonacci havde lært om det arabiske talsystem af en arabisk lærer, og udgav en bog om det. Dette fik afskaffet romertallene i Vesteuropa.
Ptolemæus tegnede søkort og himmelkort, og udviklede sejladsen.
Filosoffen Avicenne var en fremragende læge og hans hovedværk om medicin blev brugt i europa indtil 1670.
Omkring 1300'tallet stod renæssancen for døren og nu begyndte europæerne selv at bidrage med viden.

1. Spanien

• Hvilke dele af den iberiske halvø kom under muslimsk kontrol?

I år 711 kom en muslimsk hær til det sydlige Spanien, kort tid efter havde de erobret hele Den Iberiske Halvø. Dog var der nogle kristne kongedømmer i det nordlige Spanien, som stadig bevarede deres uafhængighed.

• Hvordan var forholdet mellem det muslimske Spanien og de uafhængighed kristne kongedømmer på den iberiske halvø?

I 700-tallet var der krig i mellem muslimerne og de kristne i Spanien, men i 800- og 900-tallet havde konflikterne mellem dem ikke noget med religion at gøre. Der var endda nogle der var i familie med hinanden, og nogle af fyrsterne allierede sig med hinanden.

• Redegør for de teknologiske fremskridt, der indføres af muslimerne i Spanien

De indførte vandingshjul.

De fik nye afgrøder, deriblandt auberginer, appelsiner, citroner, ris, sukkerrør og bomuld.

Hovedstaden havde gadebelysning.

De havde et velfungerende postvæsen.

Der fandtes over for 70 biblioteker.

Gruppens medlemmer: Amna, Mathilde, Maiken, Mette, Sarah & Sonja.

Krig

1. Krig

• Hvad er forskellen på kristen hellig krig og jihad?

Kristen hellig krig

 Gud stod bag de kristne hellige krige, og de var derfor mere retfærdige end almindelige retfærdige krige. Korstogene blev også anset som hellige, da paven havde autoriseret dem. 

Der var nogle kriterier dengang, som skulle opfyldes, før de var retfærdige.

Bl.a. at man skulle have en retfærdig grund til at føre krig, eksempelvis forsvar mod overgreb eller for at genvinde noget, der var blevet taget fra én. Krig skulle også føres med den gode hensigt og godkendes af en legitim autoritet, som f.eks. paven. 

Jihad

Jihad er muslimernes hellige krige. Der findes to forskellige jihad, den store og den lille. Den store jihad er den personlige anstrengelse for at være en god muslim, og den lille jihad, som er den væbnede kamp mod islams fjender. Ligesom der findes en legitim autoritet i de kristne hellige krige, findes der også en legitim autoritet i jihad, dette kaldes for en kalif. 

Forskellen på disse to hellige krige, er at i jihad kæmpede man for at forsvare islam, og i kristendommen stod Gud bag krigene. De kristne brugte dog også forsvar, som grund til krig. 

• Findes der retfærdige krige i dag? – og hvem er i givet fald krigens legitime autoritet? 
• Der findes forskellige autoriteter i verdenen, der slår sig på de skal opretholde fred i         verdenen. F.eks som FN og EU. I den vestlige verden kræver det flertal at gå i krig, dog er dette  blevet brudt af USA i f.eks i forhold til krigen mod terror.  

Korstogene

Af: Amna, Emilie, Magnus & Jan.

• Hvad var baggrunden for korstogene?Det var for at omvende de vantro, altså muslimerne til kristendommen. En anden del af det var at opnå et mere land at herske over, rigdomme etc.
• Hvad kunne deltagerne i korstoget gøre sig håb om at opnå ved at deltage?
  Der var en chance for at få guld og land, men dette var dog overhovedet ikke sikkert. Når/hvis man kom hjem igen blev man hyldet som en kriger = det gav prestige.
• Var det første korstog en succes?
  Det første korstog var en succes, da muslimerne ikke var forberedte på det. Når de kom til de muslimske lejre, gjorde muslimerne ikke så meget ved det, de tog nærmest imod dem med åbne arme.
• Hvorfor er det andet korstog interessant?
  Det blev en fiasko. Det var interessant fordi det udspillede sig mange forskellige steder. De overtog blandt andet Lisabon, som i hvert fald ikke lå i Mellemøsten.
• Hvordan var forholdet mellem de kristne erobrere og befolkningen i korsfarerstaterne?
  Forholdet mellem de kristne erobrere og befolkningen fungerede fint. Befolkningen tog imod de kristne med åbne arme og de samarbejdede godt sammen.
• Hvad kom der ud af korstogsperioden, hvis man ser på perioden som et kulturmøde?
  Italienske købmænd fik adgang til markederne i Mellemøsten og det fortsatte også efterfølgende. Filosofiske og videnskabelige værker blev oversat fra arabisk til latin. Musik traditioner blev udvekslet mellem det muslimske Spanien og det kristne Vesteuropa. De udvekslede også mad, tekstiler og grundlæggende ting.