Den egyptiske ka

Her har vi så den fine video, om "ka"

Den sejeste balsamerings video med det sejeste crew.

http://www.youtube.com/watch?v=prWWx13HwTI&feature=youtu.be

af Miranda, Maria, Mathilde, Frederik og Alberte

Balsamering

Af: Joakim, Holt, Munk, Dyrhøj og Jan.

Af Amna, Amalie, Anna, Malene og Matilde <3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

Papyrus

PAPYRUS

Papyrus er et ældgammelt skrivemateriale som blev brugt og udviklet i det gamle Egypten, ca. 4000 år før vores tidsregning. 
Man brugte det til at blandt andet at skrive tidsskrifter og andre ting i det gamle Egypten. 
Papyrus var lavet af planten Cyperus Papyrus, der er nilgræs og vokser langs nilens bredder. Planten blev betragtet som hellig og blev også brugt til mange andre ting en Papyrus, så planten var en stor del af Egypten. 

Men det var som skrivemateriale at planten fik størst betydning, og har givet viden om 

historie videre i generationer.

skrevet af: Mathilde, Alberte, Frederik, Miranda og Maria

http://netspirit.dk/od/skrivhieroglyffer1.htm?hieroglyffer=AMNA

- tjek hvad du hedder på 'hieroglyffer' !

Nilen.

Nilen er en meget lang flod der løber igennem Egypten. Med sine ca. 6.500 km. er den verdens længste! På grund den frugtbare jord omkring Nilen, opstod der omkring 3000 fvt. en kæmpemæssig stat, nemlig Egypten. Nilen gik ofte over sine bredder, og efterlod et frugtbart lag af slam(jord), det var derfor egypterne bosatte sig ved Nilen, for at dyrke jorden. Egypterne var meget afhængige af den frugtbare jord og derfor også af Nilen. Egypterne kaldte nogle gange Nilen for en guddom ved navn 'Hapi'. 'Hapi' var ikke selve Nilen, men derimod Nilens Ånd eller livgivende essens. Oversvømmelsen kaldtes derfor for 'Hapis ankomst'. Uden Nilens livgivende vand ville Egypten bare være livløs ørken. 




Af.  Simon P, Magnus, Cecilie og Katrine. 

Guderne

I den egyptiske religion findes der ikke nogen bog, der indeholder Guds eller gudernes ord og retningslinjer for hvad man må og ikke må. Derimod er religionen i Egypten en kultreligion, hvor man dyrker nogle forskellige guder. Man sagde at guderne var skjult i 3 forskellige områder: templet, kosmos og myten. I templet var gudernes sjæl (ba) til stede i form af statuer, i kosmos var guderne usynligt til stede i naturen og i myten var guderne til stede i form af myter og fortællinger om deres gerninger. Guderne var usynlige for menneskene, men man fremstillede statuer og billeder, der viste gudernes væsentligste træk og karakteregenskaber. De er derfor typisk sammensat af både menneskekrop og dyrehoved, som illustrerer hvilke egenskaber de har. Horus og Re har f.eks. et falkehoved, Seth har et vildæselhoved, Thot har et ibishoved og Bastet har et kattehoved. Falken symbolerer kampkraft, hurtighed og styrke, ibisen er eftertænksom, mens vildæslet indikerer rå kraft. Guderne kunne dog også fremstilles i ren menneskeform, hvor fjer på deres kroner kunne symbolisere noget forskelligt. De kan også bære hovedgenstande, der viser hvilke andre guder de har kontakt til. Derudover bærer guderne ofte et langt scepter som symbol på magt.  Guderne blev ordnet i gudefamilier, hvoraf en af de mest kendte er Osiris-Isis-Horus.



af Amna, Kristine, Maiken og Cecilie

Gruppe 1 er lykkelige!

Kongernes Dal!

Tag ikke fejl, Kongernes Dal var sørme en dal for konger. Men dog døde konger. Men hvorfor putte de døde konger i en dal? Jo nu skal De bare høre løjer!

Dette er et fascinerende fotografi af Kongernes Dal.

Den hovedsaglige grund til at putte disse døde konger i en dal var, at gravtyve ikke skulle få fat i deres lækre sager. Kongernes Dal lå altså et hemmeligt sted, hvorimod pyramider springer lige op i hovedet på en, det er jo umuligt at undgå at se disse store prægtige vidundere. Senere har man dog fundet denne henrivende dal, som vi alle beundrer den dag i dag.
Kongerne blev ikke blot smidt ned i en dal, men begravet i storslåede grave, som var hugget i klipperne! Ja så storslået var det.
Som sådan var gravene ikke kun for konger, men også for andre store folk, såsom embedsmænd og præster.
Faraonerne og de andre brugte bogstavelig talt hele deres liv eller regeringstid på at grave deres egen grav. Fint skulle det jo være.

Knuzz Maiken, Nikita, Mette, Agnes & Sarah

 

Deir el-Medina

Deir el-Medina var en landsby i oldtidens Egypten, hvor rigets bedste håndværkere boede under faraonernes styre. Kunsthåndværkerne var statsansatte og modtog løn i form af korn, som de kunne bytte til andre fornødenheder.
Disse håndværkere stod under direkte kontrol af den siddende farao hvilket betyder, at de var sat uden for loven. Adgang til deres landsby var strengt forbudt for uvedkommende og beskyttet af tre kontrolposter, bevogtet af militær.
Håndværkernes arbejde bestod i at udarbejde, i tæt samarbejde med faraoen, de hellige grave i henholdsvis kongernes og dronningernes dale. Desuden opførte de også evighedstempler for faraonerne, heriblandt Ramesseum (Ramses II's evighedstempel) som er det største. Evighedstemplets funktion var at overføre en evig strøm af energi til faraos ka (sjæl), således han kunne udholde det enorme pres ved at være farao.

Byen er idag udgravet af vor tids arkæologer. Byen har haft 6-700 indbyggere som boede i rækkehuse på ca 70 kvadratmeter. I byen er der fundet en række papyrus-håndskrifter fra 1100-tallet.