Deir el-Medina var en landsby i oldtidens Egypten, hvor rigets bedste håndværkere boede under faraonernes styre. Kunsthåndværkerne var statsansatte og modtog løn i form af korn, som de kunne bytte til andre fornødenheder.
Disse håndværkere stod under direkte kontrol af den siddende farao hvilket betyder, at de var sat uden for loven. Adgang til deres landsby var strengt forbudt for uvedkommende og beskyttet af tre kontrolposter, bevogtet af militær.
Håndværkernes arbejde bestod i at udarbejde, i tæt samarbejde med faraoen, de hellige grave i henholdsvis kongernes og dronningernes dale. Desuden opførte de også evighedstempler for faraonerne, heriblandt Ramesseum (Ramses II's evighedstempel) som er det største. Evighedstemplets funktion var at overføre en evig strøm af energi til faraos ka (sjæl), således han kunne udholde det enorme pres ved at være farao.
Byen er idag udgravet af vor tids arkæologer. Byen har haft 6-700 indbyggere som boede i rækkehuse på ca 70 kvadratmeter. I byen er der fundet en række papyrus-håndskrifter fra 1100-tallet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar