Viden om viden

Fatima taler om: Muslimer under det kristne styre i Spanien

Fatima Snakker

Korstog film

Lavet af: Joakim, Munk, Pors, Holt, Magnus, Mathias & Jan.

Osmannerriget og Islam som fjendebillede

En yderst spændende dokumentar I kun kan glæde jer til at se!
Og fortvivl ikke mine kære venner, dette er blot Del 1!



Anna, Cecilie, Agnes, Maiken og Sarah

Hvordan og at hvilke veje blev antik og muslimsk lærdom overført til det kristne Vesteuropa

Korstogene tog viden med tilbage til den vestlige verden, da den gjorde at de forskellige kulture mødtes og måske endda påvirkede hinanden.
Muslimerne beundrede europæernes måde at føre krig på, og europæerne tog lære at muslimernes måde at holde sig rene på.
overførslen af arabisk viden fra de muslimske lande til Europa fandt hovedsageligt sted gennem Sicilien og Italien.
Der blev oversat lærebøger fra arabisk til latin, og dette gjorde at europæerne nu kunne læse og gøre brug af de ting muslimerne vidste.
Filosoffen Averroes var læge for det arabiske hof.
Leonardo Fibonacci havde lært om det arabiske talsystem af en arabisk lærer, og udgav en bog om det. Dette fik afskaffet romertallene i Vesteuropa.
Ptolemæus tegnede søkort og himmelkort, og udviklede sejladsen.
Filosoffen Avicenne var en fremragende læge og hans hovedværk om medicin blev brugt i europa indtil 1670.
Omkring 1300'tallet stod renæssancen for døren og nu begyndte europæerne selv at bidrage med viden.

1. Spanien

• Hvilke dele af den iberiske halvø kom under muslimsk kontrol?

I år 711 kom en muslimsk hær til det sydlige Spanien, kort tid efter havde de erobret hele Den Iberiske Halvø. Dog var der nogle kristne kongedømmer i det nordlige Spanien, som stadig bevarede deres uafhængighed.

• Hvordan var forholdet mellem det muslimske Spanien og de uafhængighed kristne kongedømmer på den iberiske halvø?

I 700-tallet var der krig i mellem muslimerne og de kristne i Spanien, men i 800- og 900-tallet havde konflikterne mellem dem ikke noget med religion at gøre. Der var endda nogle der var i familie med hinanden, og nogle af fyrsterne allierede sig med hinanden.

• Redegør for de teknologiske fremskridt, der indføres af muslimerne i Spanien

De indførte vandingshjul.

De fik nye afgrøder, deriblandt auberginer, appelsiner, citroner, ris, sukkerrør og bomuld.

Hovedstaden havde gadebelysning.

De havde et velfungerende postvæsen.

Der fandtes over for 70 biblioteker.

Gruppens medlemmer: Amna, Mathilde, Maiken, Mette, Sarah & Sonja.

Krig

1. Krig

• Hvad er forskellen på kristen hellig krig og jihad?

Kristen hellig krig

 Gud stod bag de kristne hellige krige, og de var derfor mere retfærdige end almindelige retfærdige krige. Korstogene blev også anset som hellige, da paven havde autoriseret dem. 

Der var nogle kriterier dengang, som skulle opfyldes, før de var retfærdige.

Bl.a. at man skulle have en retfærdig grund til at føre krig, eksempelvis forsvar mod overgreb eller for at genvinde noget, der var blevet taget fra én. Krig skulle også føres med den gode hensigt og godkendes af en legitim autoritet, som f.eks. paven. 

Jihad

Jihad er muslimernes hellige krige. Der findes to forskellige jihad, den store og den lille. Den store jihad er den personlige anstrengelse for at være en god muslim, og den lille jihad, som er den væbnede kamp mod islams fjender. Ligesom der findes en legitim autoritet i de kristne hellige krige, findes der også en legitim autoritet i jihad, dette kaldes for en kalif. 

Forskellen på disse to hellige krige, er at i jihad kæmpede man for at forsvare islam, og i kristendommen stod Gud bag krigene. De kristne brugte dog også forsvar, som grund til krig. 

• Findes der retfærdige krige i dag? – og hvem er i givet fald krigens legitime autoritet? 
• Der findes forskellige autoriteter i verdenen, der slår sig på de skal opretholde fred i         verdenen. F.eks som FN og EU. I den vestlige verden kræver det flertal at gå i krig, dog er dette  blevet brudt af USA i f.eks i forhold til krigen mod terror.  

Korstogene

Af: Amna, Emilie, Magnus & Jan.

• Hvad var baggrunden for korstogene?Det var for at omvende de vantro, altså muslimerne til kristendommen. En anden del af det var at opnå et mere land at herske over, rigdomme etc.
• Hvad kunne deltagerne i korstoget gøre sig håb om at opnå ved at deltage?
  Der var en chance for at få guld og land, men dette var dog overhovedet ikke sikkert. Når/hvis man kom hjem igen blev man hyldet som en kriger = det gav prestige.
• Var det første korstog en succes?
  Det første korstog var en succes, da muslimerne ikke var forberedte på det. Når de kom til de muslimske lejre, gjorde muslimerne ikke så meget ved det, de tog nærmest imod dem med åbne arme.
• Hvorfor er det andet korstog interessant?
  Det blev en fiasko. Det var interessant fordi det udspillede sig mange forskellige steder. De overtog blandt andet Lisabon, som i hvert fald ikke lå i Mellemøsten.
• Hvordan var forholdet mellem de kristne erobrere og befolkningen i korsfarerstaterne?
  Forholdet mellem de kristne erobrere og befolkningen fungerede fint. Befolkningen tog imod de kristne med åbne arme og de samarbejdede godt sammen.
• Hvad kom der ud af korstogsperioden, hvis man ser på perioden som et kulturmøde?
  Italienske købmænd fik adgang til markederne i Mellemøsten og det fortsatte også efterfølgende. Filosofiske og videnskabelige værker blev oversat fra arabisk til latin. Musik traditioner blev udvekslet mellem det muslimske Spanien og det kristne Vesteuropa. De udvekslede også mad, tekstiler og grundlæggende ting. 

Kapitel 4 - Kristendommen og Islam - Middelalderens kulturmøde

Hvad vidste I om Islam i middelalderen inden I læste dagens lektie?

- Vi vidste ikke noget før vi havde læst lektien

-      

Hvad ved I om Islam i middelalderen lige nu - efter at have læst lektien?

- Muhammed fik sin åbenbaring 610 år E.Kr

- Erobrede Mekka i 630 E.Kr

- Islam ledte til et opgør med Den Arabiske Halvøs tidligere polyteisme 

- Islam var og er monoteistisk 

- Muhammeds død = Sunni/Shia muslimer

Hvad ved I om Islam nu - efter at have arbejdet med lektien?

Vi ved at Islams monoteisme er inspireret af jødedommen og kristendommen. Islam er den yngste religion af disse tre men Islam mener at Muhammed overbragte den endegyldige, guddommelige sandhed og han ses som profeternes segl. Koranen blev, så at sige, dikteret til Muhammed af englen Gabriel og det er ved denne åbenbaring at Islams tidsregning starter, nemlig 610 år E.Kr. 

Islams monoteisme ledte til et opgør med den polyteisme som eksisterede i Den Arabiske Halvø. 

Før islam var halvøen opdelt i en masse stammer som kæmpede mod hinanden om de sparsomme ressourcer, hvor efter islam der gik de alle sammen og tog sammen på krigstogter for at få flere ressourcer. Disse togter udviklede sig til omfattende erobringer. Omkring 750 E.Kr. var det muslimske rige et af de største i menneskehedens historie. 

Vi ved også at de kristne i mellemøsten var dårligt stillede, da de blev set som 2-klasses borgere, og det var muslimerne som havde magt over dem. Muslimerne indførte love som indebar at de kristne skulle klæde sig anderledes end de gjorde, deres kirker skulle ødelægges og bygges om til moskeer, de kristne måtte ikke være overordnede muslimer og deres huse skulle markeres med en djævel uden for deres hus. 

Islam blev også arvtager til græsk filosofi. 

Amalie Ring, Caroline Andersen og Matilde Savange 

 

- 

Mindmap: hvad vidste vi om Islam i middelalderen før vi læste dagens lektie?
Islam er en religion. Muhammed grundlagde Islam. De tror kun på en gud, der er mange tilhængere, det er en opkommende religion og den findes mest i Mellemøsten.

Mindmap: hvad ved vi om Islam i middelalderen efter at have læst dagens lektie?
Islam var en meget dominerende religion, de erobrede Mellemøsten og store dele af Europa, undtagen Nordspanien. Islam opstod fra Jødedommen. Islam, Jødedommen og Kristendommen minder om hinanden. 

Mindmap: Hvad ved vi efter at have arbejdet med lektien?
Kristen undertrykkelse, islamisk styre og én gud i hver religion.


Anna, Malene & Amna

Islam i middelalderen mindmaps

Gruppe: Maiken, Maria og Katrine

Viden hhv. før og efter den læste lektie

Mathias, Simon H. og Simon M.

Vores viden før lektien:

Vores viden efter lektien:

Kristendommen og Islam i Middelalderen

Agnes, Cecilie, Mette og Sarah

Kristendommen & Islam i Middelalderen

FØR LEKTIEN

 EFTER LEKTIEN

 

OPSAMLING

Af Simon P., Joakim & Jan Leth Andersen.

Gruppe 4

Er der nogen forbindelse mellem engelske statsadministration og Magna Carta?

Det var den engelske stats-administration der udstedte magna carta, som et resultat en uoverensstemmelse mellem kongen og dennes baroner og paven. Magna carta stammer fra 1215.
Magna Carta blev skrevet for at centrere magten i et land. Opstandelsen af en nation skete fordi magten blev centreret og landet (nationen) derfor blev stærkere. 
Det er et af de første tegn på demokrati, fordi han skulle respektere visse retslige processer. 
Det var henrik den 3. Der skrev magna carta.
Hvorfor havde paverne brug for et administrativt apparat?
Paven ønskede at hæve sin magtposition i Europa. Dette var for at få at få en stærkere magt, så man havde ressourcer til at føre flere korstog.
Paven så sig selv som en fyrste der havde ret og pligt til at vejlede andre folk. Derfor havde de brug for ressourcer til at gennemføre korstog og udbrede budskabet og religionen.

3. afhængighed og loyalitet

3. Afhængighed og loyalitet - Miranda, Katrine, Amna, Mette og Sonja

Beskriv middelaldersamfundets tredeling og sammenlign med ”den Feudale pyramide”.

·      Middelalder samfundets tredeling er delt i tre grupper, med de bedende, de arbejdende og de kæmpende.

Den feudale pyramide er med kongen i toppen, adelsmændene i midten og bønderne i bunden. Dog i det feudale samfund ser man ikke bønderne som en del af samfundet, på trods af at de fylder 95 % af befolkningen.

Den feudale pyramide blev ofte forbundet med undertrykkelse af de svageste i samfundet, dvs. Bønderne. Tredelen blev den feudale pyramides modsætning.

Den feudale pyramide blev ofte set som et modspil til tredelingen. I tredelingen havde man gensidig respekt og tillid i mellem de forskellige klasser af befolkningen. Hvorimod den feudale pyramide byggede mere på undertrykkelse.

Hvorfor var gensidig tillid så vigtig i denne verden?

·      Kongen havde ikke ressourcer til at styre sit land alene, derfor fik han enkelte stormænd til styre områder af landet. Her kunne stormændene sælge ud af jorden. Der var også påkrævet en stor tillid fra kongens side af, til stormændene da det handlede om hans jord. Mellem bønderne og stormændene var der også brug for en stor tillid, fordi hvis bønderne fik et bedre tilbud, kunne de opsige deres ”kontrakt” ligesom i dag.

Var bønderne en del af dette samfund?

·      Bønderne blev ikke set som en del af samfundet, men de var en del af den feudale pyramide, ligesom at de var en nødvendighed for at samfundet fungerede. Stormændene havde brug for at bønderne arbejde for dem, for at deres jord kunne blive dyrket. Og bønderne havde brug for stormændene til at passe på dem.

1. Den store forandring

Emilie, Nikita, Cecilie, Maiken og Simon Munk

• 900-1100: Hvordan blev Vesteuropa truet i denne tid?
  Vikingerne sejlede fra Nord- og Østersøen ad Europas vandveje og angreb de byer, de sejlede forbi (fx Paris i 885).
  Samtidigt trængte magyarerne ind i Midteuropa østfra.
  Udover det kom en trussel fra Middelhavet, nemlig muslimske pirater.
  Snart kunne man ikke føle sig trygge nogen steder i Europa.
• Hvorfor var ottonerne så vigtige i overgangen til et mere stabilt samfund?
  Ottonerne dukkede op i Tyskland med en ny kongeslægt – kongen, Otto den Store (deraf ottonerne), slog magyarerne i 955 – desuden ville ottonerne forene Tyskland og Italien og skabe et nyt storrige – dette stoppede erobringerne, selvom dette aldrig blev ført ud i livet.
• Hvorfor betragtes år 1000 som et vendepunkt?
  I dette år var vikingerne holdt op med deres togter, og vikingerne, magyarerne og de muslimske pirater slog sig ned, der hvor de havde erobret land – dem, der slog sig ned, blev næsten automatisk omvendt til kristendommen.
• Hvad handlede kirkens reform i 1000-tallet om?
  Folk begyndte (i højere grad frivilligt) at blive kristne ved et tæt samarbejde mellem kirke og fyrstemagn. Fyrstemagten mente dog i starten, at denne kunne udpege det kirkelige folk. I anden halvdel af 1000-tallet opstod en kirkelig reformbevægelse, som følte, at kirkens funktioner måtte adskilles fra den verdslige magts beføjelser. Man kunne fx ikke længere købe sig til en kirkelig titel, præster skulle leve i cølibat, og nonnerne måtte ikke forlade deres klostre.

Cistercienserne

Cîteaux - Moderklosteret.

Cistercienserne blev grundlagt for at styrke fællesskabsfølelsen. Det blev grundlagt i 1098 og der blev arrangeret fælles møder for de forskellige klostre i moderklostret Cîteaux i Bourgogne. Utilfredsheden mod benediktinerordenen, som efterhånden handlede mere om penge og land end troen på gud, gjorde at organisationen blev oprettet for at skabe et fællesskab med et fokus på Kristus. Der blev blandt andet sat rammer for hvordan nonner og munke skulle leve deres liv, munke skulle for eksempel leve i cølibat. Der blev etableret en international struktur i klosteret og nonner og munke valfartede fra land til land, hvilket beviser at verden var fredelig i denne periode.

Gruppe 5 - Zelina, Caroline, Maria, Thille B og Sarah

2. Økonomisk vækst på land og i by

Beskriv det europæiske samfunds vækst og forandringer i perioden 900-1100

I de to århundrede efter et første 1000-års skiftet, var der en enorm vækst i Vesteuropa - dette gjaldt både økonomisk velstand og befolkningstal.

Nye landbrugselementer blev introduceret, og derved havde landmændene et større udbytte af deres produktion. Ingeniør arbejdere i Vesteuropa ændrede gradvist Vesteuropas ansigt ud ad til. I disse tider bredte folk sig ud til andre byer, og derfor blev der naturligt dannet nye handelsforbindelser i byerne som lå tæt ved vandet, fx Milano. Rom havde været en millionby, men resultatet af det førnævnte gjorde at Rom skrumpede ind i den tidlige middelalder.

Kan væksten forklares eller skete den bare?

Væksten skete naturligt, da befolkningstallet steg. Før i tiden havde økonomien været centreret i de større byer som Rom. Men da folk begyndte at flytte ud til andre byer, og pengene blev bredt mere ud over riget, så steg den økonomiske vækst. Flere folk fik altså penge mellem hænderne, og havde derfor måske et større økonomisk grundlag for at få flere børn. Herved begyndte folk altså at bruge flere penge. En gældende faktor kan også være, at da økonomien blev bedre, begyndte folk at udvikle bedre redskaber. Hvilket igen resulterer i et større udbytte, som gjorde folkene rigere. Bønderne var på dette tidspunkt, inde over frivillig arbejdskraft, hvilket gjorde at de fik det materielt
bedre.