Nationalisme som ideologi

(kapitel 3 i kompendiet 'Tyrkiet')

Da der i 1935 opstod en tanke fra tyrkiske sproghistorikere om at alle verdens sprog måtte stamme fra ét grundsprog, blev man klar over at også det tyrkiske sprog var tæt forbundet med dette. Kemal Atatürk sluttede sig til tanken, som også gik ud på at tyrkerne måtte være efterkommere af verdens ældste kulturer. Derfor konstruerede Kemal en tyrkisk historie som gik imod den muslimsk/osmanniske periode, som han mente kunne betragtes som en uheldig parantes. Denne historie fik tyrkerne til at føle større national stolthed og skabe en identitet, og Atatürk blev således den der bragte landet tilbage på den rette vej. 

Da Atatürks storhedstid faldt sammen med perioden for statsdannelser i Europa, heriblandt Stalin i Sovjetunionen og Mussolini i Italien, ville mange finde lighedspunkter mellem Atatürk og især Mussolini. Hos dem begge kan man iagttage den ekstreme nationalisme, det selvglorificerede historiesyn og den autoritære ledelsesstil. 

Forskellene er dog også at se: Atatürk var tilfreds med det han havde opnået og stræbte ikke efter ekspansion. Han hyldede demokratiske principper og hadede at blive kaldt diktator. Problemet var, at han ikke rigtigt forstod hvad demokrati går ud på. For eksempel bad han sin gode ven Ali Fehti, om at danne et oppositionsparti. Da Fehti blev mødt med stor begejstring i befolkningen, og oppositionspartiet blev et reelt oppositionsparti, resulterede det i at Atatürk skyndte sig at få Fahti til at trække sig tilbage og opløse partiet. 

Maiken, Mette og Cecilie

Vurdering af reformerne

3 x Simon

Vurdering af reformer

Vesten

Reformerne, der blev vedtaget af Atatürk, gjorde at Tyrkiet bliver moderniserede og de kom til at ligne de andre lande i Europa. Frygten for islamisme i Europa blev fjernet med Atatürk og hans sekularisering, og dette gjorde Tyrkiet til en bro mellem Mellemøsten og Europa.
Vesten idoliserede næsten Tyrkiet og fortiede de diskutable elementer af reformerne.

Traditionelle tyrkere

De traditionelle tyrkere måtte affinde sig med at sultanen blev afskaffet samt at hele deres verden blev meget mere moderne nu. Man kan diskutere, om det var nødvendigt at skære båndene til fortiden over på sådan en ”brutal” måde.

Den arabiske verden

I melleøsten var der blandede følelser. På den ene side blev monopolet på magten fjernet.
De mellemøstlige lande fik nu deres egne landområder og deres egne regeringer, da Tyrkiet skrumpede ind. På den anden side foregik det ikke på en hensigtsmæssig måde med Tyrkiet, da de mente at det islamiske styre ikke var blevet fjernet på en hensigtsmæssig måde, samt at de bare blevet europæiserede.

Atatürks sekularisering

Atatürk var leder af Tyrkiet i årene 1923-38. I denne periode regerede han Tyrkiet som en sultan, og han bestemte en række europæiske reformer, som førte til sekularisering. Han mødte meget lidt modstand fra befolkningen, og havde derfor magt til at modernisere landet og gøre det europæisk. Det gjorde han blandt andet ved at staten (altså egentlig ham selv) kontrollerede religionen. Han indførte nye europæiske reformer, blandt andet at indføre den europæiske kalender, tid og vestlige mål og vægt, ny navnereform, skriftsproget ændredes og han indfører også love om iførelse af europæisk tøj. Først under Atatürks sekularisering blev disse reformer gennemført, selvom der i fortiden havde været snak om det. Det moderne Tyrkiet er i høj grad et resultat af Akatürks vision.

Det europæiske Tyrkiet

Tyrkiet gennemgik mange forandringer under Atatürk. Dette skete igennem mange forskellige reformer. I den første bølge af reformer blev den europæiske kalender indført. Forskellige oprindelige tyrkiske titler blev afskaffet. Den traditionelle fez blev afskaffet til fordel for den europæiske hat. Der kom også et påbud fra Atatürk om at man i højere grad skulle bære europæisk tøj.

Det gamle retssystem blev erstattet af en civil lov, som indebar mange dyre indgreb i den almene tyrkers liv. Ægteskab blev fx et sekulært område – det var altså ikke kun kirken der varetog dette område længere. Polygami(flerkoneri) blev afskaffet. En navnereform kom til og alle mennesker skulle nu have både et fornavn og et efternavn, ligesom i Europa.

Det oprindelige arabiske alfabet blev erstattet af et latinsk alfabet. Uddannelsessystemet blev også ændret, da koranskolerne blev erstattet af et sekulært system. Søndag blev en officiel helligdag, og det blev forbudt at udråbe de 5 daglige bønner fra mineraten(et tårn på en moske)

Mathias, Katrine og Jan