Tegnefilm om Franske revolution

Tidslinje - 1789-1793

Maria og Mathilde

Frankrig film

Lavet af: Joakim, Magnus, Holt og Jan

Historie: Globalisering og afkolonisering (drengegruppen)

Kommunikation før og efter globaliseringen

Her er vores flotte film.
 
Venlig hilsen
Agnes, Cecilie, Malene, Maiken, Mette, Nikita og Sarah

Globalisering

Lavet af Amna, Matilde, Kamille, Mathilde, Amalie, Sonja og Maria

Anden globaliseringsbølge - afkoloniseringsprocessen

I store dele af Afrika og Asien var man stadig under europæisk styre, men kolonimagterne var efter Anden Verdenskrig (1945) svækkede og havde derfor svært ved at opretholde kolonistyret. Dette resulterede i, at mange kolonier blev selvstændige efter kun 15-20 år. I Sydamerika så det lidt anderledes ud, da de havde haft selvstændighed i flere år. De havde et samarbejde med USA, hvilket gjorde at lande som f.eks. Chile og Brasilien havde nyere teknologi til at producere våben til dem. Samarbejdet fortsatte efter krigen. Det var dog ikke alle lande i Sydamerika, som klarede sig lige godt, da nogle satsede på landbrug og minedrift.

I Asien var situationen mere kompliceret. Nogle valgte at gå fra kolonistatus til selvstændig stat, f.eks. Burma og Kina, som isolerede sig fra verdensøkonomien (de gik efter en selvforsynende-strategi). Hvorimod lande som Taiwan, Singapore, Indonesien og Indien valgte en mere åben økonomisk strategi.

De britiske kolonier i Afrika prøvede at skabe en lokal elite for på den måde at gøre dem mere klar til selvstændighed. Storbritannien ville fortsætte et samarbejde, som allerede eksisterede i Canada og Australien, der blev kaldt "Commonwealth".

Frankrig gjorde det på en anden måde en Storbritannien. De ønskede, at kolonierne blev en del af det franske imperium, hvilket resulterede i en mere blodig afkolonisering. Det vil sige, at der var store forskelle på kolonimagternes måder at afkolonisere; nogle gik det godt, andre ikke. Hvilket er en faktor til Afrikas nuværende økonomi. 

Hilsen gruppen indeholdende Mette, Katrine, Caroline, Mathilde og Nikita

Kejserens Jihad - "Filmanmeldelse"

Matilde, Amna, Holt, Munk

• Filmen handler om 1. Verdenskrig.
  
• Kejserens Jihad er en militærplan i Berlin, hvor der blev nedsat et råd.
  
• Osmannerne fik våben af Tyskland (Max von Oppenheim).
  
• Planen med at skabe en jihad var for tyskernes vedkommende, at skabe en verdensomspændende islamisk opstand mod de vestlige kolonimagter.

Tyskerne havde to fronter i 1. Verdenskrig: en mod vest og en mod Rusland i øst. De tyske generaler vidste, at det ikke kunne gå på længere sigt, derfor var de nødt til at sørge for, at de alliederede også fik en ny front at kæmpe på. Dette skulle altså være en international muslimsk opstand i Mellemøsten og Centralasien. Tyskerne ville bruge osmannernes stolthed til vinde krigen. De vidste, at hvis der blev kaldt en jihad, ville briterne og franskmændene blive tvunget til at rykke tropper fra Europa til de kriseramte områder. Problemet var dog den ringe udrustning i den muslimske verden. Derfor blev det hovedsageligt til partisanangreb på britiske olieanlæg.

Max von Oppenheim

Anden globaliseringsbølge (1945 – 1989)

Anden verdenskrig havde stor betydning globalt, og berørte befolkninger verden over.

USA var dog mindre berørt af krigen, dette kunne blandt andet ses fordi de stadig havde infrastruktur; veje, broer osv. De havde altså mulighed for at producere og transportere varer. De manglede dog afsætningsmarkeder, og dette besluttede man sig så for at finde en løsning på, hvilket resulterede i Marshall hjælpen i 1947.

Marshall hjælpen gik ud på at USA gav økonomisk støtte til Vest Europa (det var kun vesten de hjalp, grundet den Kolde Krig). Betingelsen for denne økonomiske støtte var en liberalisering af handelsmarkedet. Lederne blev enige om at fjerne told, støtteordninger og andre ”handelshindringer”. På denne måde kunne man sikre at de Europæiske lande var afhængige af USA og hinanden, og dermed blev USA mere stabilt. Udover dette, medførte denne frihandel også en spredning af viden og teknologi, hvilket lagde bund for et samarbejde med lande i den kapitalistiske blok. Resultatet var, at Europa, nord Amerika og Japan oplevede stigende velstand og økonomisk vækst i 50’erne og 60’erne.

Terror for tro

Filmen handler om Osama bin Ladens liv. Den starter med hans interesser for en muslimsk ekstremist ved navn Assam, tanker om et nyt Saudi Arabien. Vi følger ham i hans udvikling, og følger ham i udviklingen af hans tanker omkring USA og de vantro. Han mener at amerikanerne infiltrere mellemøsten med deres værdier i jagten på olie - specielt i Saudi Arabien.


 Han planlagde adskillige terrorangreb rundt om i verden, bl.a. i Madrid og Londons undergrund. Han udviklede en træningslejrer for unge ekstreminster, og her udviklede han også sit angreb på USA.
Efter ca 10 med diverse efterretningstjenester i hælene, blev han endelig fanget og dræbt af amerikanske specialstyrker.

Verdensøkonomi under den kolde krig

Fra slutningen af Anden Verdenskrig til 1989 var den globale økonomi præget af, at handlen foregik inde for den kolde krigs rammer. Betydningen af kolonierne ændrede sig da de tidligere havde fungeret som leverandør af råstoffer til industierne i kolonimagterne, men forholdet mellem de rige industrialiserede lande og de fattige lande i Asien og Afrika blev påvirket af ideologiske og økonomiske kampe mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen.
Når et land blev afkoloniserede måtte den nye leder af landet vælge mellem en af supermagterne.
Man oplevede mange økonomiske kriser i Afrika og Asien i årtierne efter Anden Verdenskrig.
I 1955 var den globale økonomi ufattelig dårlig hvilket indebar lav BNP i mange lande.
Man valgte at lave en udviklingsstrategi i asiatiske lande frem for afrikanske da der ikke kom gang i den afrikanske økonomi. Dette resulterede i fremgang for Hong Kong, Sydkorea og Taiwan.

Man hjalp dårlig økonomisk stillede stater med og når de var klar til at komme ud på verdensmarkedet afviklede man statsstøtten og gik derefter over til eksportorienteret industrialiseringsstrategi. Denne strategi gjorde at de asiatiske udviklingsøkonomier blev aktører på det globale markeder.

Der var altså enorm stor fremgang i Asien hvorimod eksporten i Afrika blot faldt.

Joakim, Kristine og Sarah

Den første globaliseringsbølge

Af: Anna, Kamille, Maria, Malene & Jan

Den første globaliseringsbølge foregik fra 1871-1914. I 1800-tallet blev der etableret et globalt marked, der blev også etableret et globalt netværk – telegrafen, den gjorde kommunikation mellem store afstande mulige allerede i 1866.
1872 – første rejse sælges. 1896 – OL afholdes for første gang. 1890 – rejsechecken opfindes. 1891 – første telefonforbindelse. 1903 – den første flyvning. 1863 – Røde Kors etableres. 1864 – Den første internationale arbejderorganisation etableres. 1899 - Den første radioudsendelse udsendtes og kunne høres i flere lande.

Status ved indgangen til det 20 århundrede var at flere hundrede firmaer drev forretning på tværs af kolonierne. Den stigende økonomi på tværs af verdensdele havde sine fordele, men det havde også sine ulemper. Denne nye form for kommunikation gjorde fx 1. verdenskrig mulig. Den spanske syge, hvor 50 millioner mennesker døde, er et andet eksempel på en ulempe ved den nye globalisering.

Der blev for første gang skabt et verdensmarked for en lang række af produkter. De to vigtigste var penge og arbejdskraft. Guld blev en fælles valuta verden over, under det Britiske Imperium. Der blev desuden knyttet bånd mellem lande på tværs af verden.

Tridentinerkoncilet

• Tridentinerkoncilet beskrives som Romerkirkens svar på reformationsbevægelsen. Nævn mindst fem centrale afgørelser. Er det sandt, at der på koncilet "ikke [blev] givet indrømmelser til protestanterne"? (s. 200)
  
  Afladshandel blev forbudt.
  De syv sakramenter blev fastholdt.
  Kravet om præsternes cølibat blev opretholdt.
  Man præciserede, at kirkens lære hvilede både på kirken og den bibelske tekst.
  De fastlagde en autoriseret udgave af den vulgata, den latinske bibeludgave.
  De vedtog at udarbejde en liste over forbudte bøger – bøger, som indeholdt falsk lære.
  Man forbød desuden lægfolk at fortolke skriften.
  
  Det er ikke sandt, at der på koncilet ikke blev givet indrømmelse til protestanterne. Eksempelvis kan nævnes, at afladsbrevene blev afskaffet i den katolske kirke – på baggrund af Reformationen af hele kirken.