fredag den 30. august 2013

Anden globaliseringsbølge (1945 – 1989)



Anden verdenskrig havde stor betydning globalt, og berørte befolkninger verden over.
USA var dog mindre berørt af krigen, dette kunne blandt andet ses fordi de stadig havde infrastruktur; veje, broer osv. De havde altså mulighed for at producere og transportere varer. De manglede dog afsætningsmarkeder, og dette besluttede man sig så for at finde en løsning på, hvilket resulterede i Marshall hjælpen i 1947.
Marshall hjælpen gik ud på at USA gav økonomisk støtte til Vest Europa (det var kun vesten de hjalp, grundet den Kolde Krig). Betingelsen for denne økonomiske støtte var en liberalisering af handelsmarkedet. Lederne blev enige om at fjerne told, støtteordninger og andre ”handelshindringer”. På denne måde kunne man sikre at de Europæiske lande var afhængige af USA og hinanden, og dermed blev USA mere stabilt. Udover dette, medførte denne frihandel også en spredning af viden og teknologi, hvilket lagde bund for et samarbejde med lande i den kapitalistiske blok. Resultatet var, at Europa, nord Amerika og Japan oplevede stigende velstand og økonomisk vækst i 50’erne og 60’erne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar