Fra slutningen af Anden Verdenskrig til 1989 var den globale økonomi præget af, at handlen foregik inde for den kolde krigs rammer. Betydningen af kolonierne ændrede sig da de tidligere havde fungeret som leverandør af råstoffer til industierne i kolonimagterne, men forholdet mellem de rige industrialiserede lande og de fattige lande i Asien og Afrika blev påvirket af ideologiske og økonomiske kampe mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen.
Når et land blev afkoloniserede måtte den nye leder af landet vælge mellem en af supermagterne.
Man oplevede mange økonomiske kriser i Afrika og Asien i årtierne efter Anden Verdenskrig.
I 1955 var den globale økonomi ufattelig dårlig hvilket indebar lav BNP i mange lande.
Man valgte at lave en udviklingsstrategi i asiatiske lande frem for afrikanske da der ikke kom gang i den afrikanske økonomi. Dette resulterede i fremgang for Hong Kong, Sydkorea og Taiwan.
Man hjalp dårlig økonomisk stillede stater med og når de var klar til at komme ud på verdensmarkedet afviklede man statsstøtten og gik derefter over til eksportorienteret industrialiseringsstrategi. Denne strategi gjorde at de asiatiske udviklingsøkonomier blev aktører på det globale markeder.
Der var altså enorm stor fremgang i Asien hvorimod eksporten i Afrika blot faldt.
Joakim, Kristine og Sarah
Ingen kommentarer:
Send en kommentar