Danmarks medlemskab i EU

o   Danmarks medlemskab af EU

Danmark blev medlem af EF i 1973 fordi general Gaulle som før havde afvist Danmark, England, Irland og Norge gik af, og der var derfor åbnet for nye forhandlinger om landes medlemsskab. Da Danmark søgte medlemsskab i 1961 og 1967 stemte Frankrig nej. 

o   Det indre marked

Det indre marked er et marked inden for EF. Det er et marked der handler om fri bevægelighed i forhold til varer, uddannelse, arbejdskraft og tjenesteydelser. Målet var at få hindringer mellem de enkelte EF-lande fjernet. Det handlede om fælles standarder som skulle sikre et større samarbejde som blandt andet kunne styrke handelen og økonomien. 

o    Danskernes nej til Maastricht i 1992?

Maastricht-traktaten i 1992 gik ud på at EF skulle blive mere end et fællesskab, det skulle være en union med eksempelvis fælles valuta, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fælles militær. Danmark stemte nej på grund af frygten for tab af national selvbestemmelse og frygten for mere union. 

o    Liste over argumenter for og imod EU

For:  - økonomiske fordele

         - flere og nemmere handelsmuligheder

         - mulighed for at stå stærkere overfor supermagterne, både ift. handel, men også ift. militær og krige 

Imod: - tab af suverænitet for det enkelte land 

          - "harmonisering nedad". Fordi at man i EU skal have samme standarder f.eks. mht. miljø og fødevarer, kan man som dansk selskab f.eks. ikke sige nej til at købe tyskefødevarer på det grundlag at de er gødet med skadelige stoffer, da man fordi begge lande er et EU land skal have samme regeler for dette. 

          - "Demokratisk underskud". Befolkningen føler ikke at EU er nærværende i deres dagligdag, og mange føler sig ikke inddraget i EU. Desuden føler mange 'almindelige' borgere at EUs arbejde er ugennemskueligt.

Gruppemedlemmer: Maiken, Cecilie, Nikita, Mette og Agnes

Jan, Magnus og Pors' top 3 (og 2)

Gode tiltag:

• Man går ind og støtter de stater der står alene efter Sovjetunionens fald (de baltiske lande
• Ideen omkring balkankrigene var god nok, men den problemet var at soldaterne ikke rigtig havde mandat til at gøre noget specielt. De så mere til på sidelinjen end de egentlig hjalp. Det positive er dog, at Danmark forsøger at gøre noget for katastrofen.
• Ulandsbistanden

Dårlige eller manglende tiltag:

• Golfkrigene var et dårligt i forhold til den vestlige verdens popularitet og økonom
• Pors’ holdning!!!! Ulandsbistanden

Kulturkamp og koldkrig i Danmark

Gruppe 4: Mette, Maiken, Malene, Sarah, Kamille, Miranda

1. Kulturkamp og politisk kamp i Danmark
1. Både nazismen og kommunismen vandt tilhængere i Danmark i mellemkrigstiden, men ikke mange. Forklar hvorfor?

Det liberale demokrati var stærkt integreret i Danmark. Der var en stærk konflikt mellem højre- og venstreorienterede folk og partier - de holdt på en måde hinanden i skak. Der var heller ikke så mange danskere, der var så ekstremistiske og radikale som tilhængere af de omtalte ideologier - flere partier, vi også kender i dag, var der stor tilslutning til (især på ungdomsfronten).

2. Hvad var de danske kommunisters argumenter for at søge et nyt system indført i Danmark?
   De mente at kapitalismen havde spillet fallit pga. Den store arbejdsløshed i 1930’erne.
   
   
3. Hvad var de danske nazisters argumenter for at søge et nyt system indført i Danmark?
   Partisystemet, parlamentarismen og fagforeningerne var skadelige. Derfor skulle nationen stå sammen og Danmark skulle lære af udviklingen i Italien og Tyskland.
   
   
4. Hvordan så danske nazister og kommunister på hinanden?
   Nazisterne og kommunisterne havde et meget konfliktfyldt forhold, slåskampe mellem højre- og venstreorienterede unge var almindelige ved de politiske møder.
   
   
5. Flere væsentlige danske forfattere og skribenter blev kommunister – men ikke særlig mange blev nazister. Forklar hvorfor?

De mente simpelthen, at nazismen var for radikal, bl.a. mht. holdningerne om jøder. I 1930'erne var mange unge meget politisk og ideologisk engagerede – de blev medlemmer af partiernes ungdomsorganisationer, og der var ofte kraftige debatter eller ligefrem slåskampe ved møderne – hvorfor? Der var forskellige holdninger. Folk var meget politisk engagerede.

I 1930'erne var mange unge meget politisk og ideologisk engagerede – de blev medlemmer af partiernes ungdomsorganisationer, og der var ofte kraftige debatter eller ligefrem slåskampe ved møderne – hvorfor?

1. Danmark og den kolde krig
   
   
1. Hvordan var holdningen i Danmark til henholdsvis kommunismen (Sovjetunionen) og til den amerikanske liberalisme?
   Danmark knyttede sig til de vestlige værdier og tilsluttede sig Nato. Kampen mellem ideologierne var også intern i Danmark.
   
   
2. Det danske kommunistparti (DKP) havde væsentlig tilslutning i 1945, men blev betydningsløst fra 1956. Forklar det?
   Det gjorde det fordi Sovjetunionen nedkæmpede et ungarsk opstand mod kommunismen. Hvilket jo går udover det danske kommunist parti. Herfra dannes nye partier som f.eks. SF.
   
   
3. I 1960'erne og 1970'erne opstod nye bevægelser der byggede på revolutionær socialisme og marxisme. Hvorfor opstod de på dette tidspunkt – og hvem tilsluttede sig dem?
   Dem der tilsluttede sig var studerene og intellektuelle pga. Kulturelle forandringer  og nybrud. Det var ikke kamp om ideologier og politik. Det kunne de godt lide.
   
   
4. De store politiske i Danmark byggede alle på et liberalt demokrati. Hvad var de så i stedet uenige om?
   De var uenige om graden af statsindflydelse og de overordnede principper om det politiske parti og frihedsrettighederne, blev set som noget selvfølgeligt.

Parterne under Anden Verdenskrig

Savange, Agnes, Jan og Munk

Under Anden Verdenskrig udgjorde Tyskland, Italien og Japan aksemagterne, hvis modstandere var USA, Sovjet og Storbritannien (også kaldet De Allierede). En væsentligt forskel på 1. og 2. verdenskrige, er, at der blev dræbt adskillige flere civile under den anden verdens krig. Især jødeforfølgelser dannede grundlag for en decideret nedslagtning af et folkefærd. Også den anderledes måde at føre krig på førte til flere dræbte – man bombede mere i 2. Verdenskrig end i den første, hvilket også dræbte flere mennesker.

Resultatet af krigen var primært, at Europa blev delt op i to: USA ”fik” Vesteuropa, Sovjet blev tildelt Østeuropa. Sovjet og USA havde imidlertid arbejdet på samme side under krigen – men efter krigen havde de ikke en fælles fjende mere, hvorfor de delte Europa imellem sig. Dette er også grunden til, at de to stormagter bryder samarbejdet efter krigen. Dermed går verden fra et multipolært verdenssystem (flere magter, der regerer) før krigen til et bipolært (to stormagter, der regerer) efter krigen. Borgerne i Østeuropa var ikke tilfredse med sovjetisk styre, da kommunismen blev ”presset” ned over befolkningen. Derimod var borgerne i det vestligt styrede Europa tilfredse med den vestlige dominans, da der her gjaldt liberalt demokrati samt overordnet frihed.

Marxismen og det kommunistiske system - Bolchevikkernes revolution i Rusland, 1917 - Den socialistiske verden i krise

Marxismen og det kommunistiske system: Gruppe 2: Sonja, Holt, Magnus, Amalie, Amna, Katrine. 

1. Angiv vigtige kendetegn ved marxismen og den revolutionære socialisme (kommunisme)?
   
   - Ifølge Karl Marx var en konfrontation, mellem arbejderne og produktionslederne i et kapitalistisk samfund, uundgåelig. Derfor ville dette føre til en revolution, hvor arbejderne ville overtage statsmagten. Efter denne revolution ville klasserne være ikke eksisterende. Man yder efter evne og forbruger efter behov. 

Karl Marx

2. Hvad er forskellen på revolutionære socialister (kommunister) og socialdemokrater?
   - De revolutionære socialister gik ind for, som navnet antyder, at samfundet skulle omstyrtes til en socialistisk stat ved hjælp af en revolution. Socialdemokraterne derimod, er demokrater, som ville opnå det igennem demokrati. Dette medførte stor had imellem socialdemokraterne og kommunisterne, da kommunisterne så socialdemokraterne som kapitalens tjenere, og omvendt så de kommunisterne som bøller.
3. Karl Marx ville ikke have fundet det naturligt at kommunismen blev søgt gennemført i Rusland, men snarere i fx Tyskland eller Storbritannien. Hvorfor?
   - Han mente at de højest udviklede og mest industrialiserede lande ville have bedre revolutionære udfoldelsesmuligheder. Dette holdt ikke stik da det samtidig var lande med en meget stærk statsmagt

4. Hvordan udformede (reviderede) Lenin de marxistiske principper?
   
   - Lenins form var mere autoritær. Han ville have en revolutionær elite der skulle gennemføre revolutionen og styre overganssamfundet (dette blev de kaldt, netop fordi de ikke var ”fuldblods” kommunistiske) uanset om der hvor flertal eller mindretal for det.

Lenin

5. Det hævdes ofte, at Lenins principper er afgørende for, at det kommunistiske system i Sovjetunionen udvikler sig til et undertrykkende diktatur. Forklar hvorfor?
   
   - Han brugte dette autoritære element i opbygningen af Rusland. Han døde dog og Joseph Stalin tog over efter Lenin, men med en nærmest diktatorisk indgangsvinkel til styringen af landet

Bolchevikkernes revolution i Rusland, 1917:

6. Hvorfor var det lige i Rusland, at den socialistiske revolution fandt sted?
   
   - Efter første verdenskrig var Rusland stillet meget dårligt rent økonomisk, hvilket var med til at øge spændingerne i blandt folket. Utilfedsheden med zar-styret blev øget og det blev væltet under revolutionen i 1917

7. Hvordan stillede bolchevikkerne sig til krigen?
   
   - Da bolschevikkerne (en fraktion der kæmpede for at Rusland skulle trække sig fra krigen) kom til magten trak de sig ud af krigen ved at gå ind på de tyske krav der blev stillet.

8. Det var også forsøg på at gennemføre socialistiske revolutioner i bl.a. Tyskland og Ungarn i 1918 og 1919. Hvorfor lykkedes det ikke?
   
   - Der blev indført en ny regering, der hurtigt i samarbejde med den tyske hær fik nedkæmpet revolutionærene. 

9. Hvordan stillede de allierede stormagter sig til det revolutionære styre i Rusland
   
   - De vestlige stormagter var bange for den russiske revolution. De frygtede at det ville sprede sig resten af Europa, dette var en oprigtig frygt, da kommunisme oplevede stor medvind disse år rundt omkring i Europa.

Den socialistiske verden i krise:

1. Opbygningen af kommunismen i Sovjetunionen og i Østeuropa fulgte en bestemt model. Beskriv modellen.
   - Man fik ved hjælp af valgsvindel indsat kommunistiske ledere i diverse lande. Dette var dog kun i de ikke vestlige lande, da en revolution var svær at få ført igennem i disse lande. De østeuropæiske lande var lige kommet ud af en stor krig og der var meget kaos, derfor kunne man lettere få ført sine ideer igennem på østfronten.Planøkonomien var den økonomiske model som Sovjetunionen fulgte. Denne model bygger på ingen konkurrence og ingen private investeringer. Fabrikker blev tildelt opgaver fra staten, som de skulle udføre

2. I denne opbygning var der høj vækst de første år, og derefter gik væksten i stå – hvorfor?
   
   - Man brugte fro mange penge på militærproduktionen, så befolkningen havde dårlige boligforhold og færre forbrugsvarer.

Stalin

3. De kommunistiske partier og stater mistede overalt tilslutning i befolkningerne efter ben del år – hvorfor?
   - Landene i Sovjetunionen savnede selvstændighed. De havde ikke frivilligt valgt, at deltage i det socialistiske projekt som Rusland havde trukket ned over dem efter anden verdenskrig. Et land som Polen, har altid befundet sig mellem stormagter, og har kun i korte perioder oplevet fuldstændigt selvstændighed. Derfor var der en stigende tendens i det polske samfund, at gøre oprør med den centrede magt i Rusland. Polens selvbevidsthed og stolthed kan stadig den dag i dag, stadig tydeligt ses. F.eks. i deres retorik i EU mm.
4. Både Sovjetunionen og Kina gennemførte samfundsforandringer og kontrol- og undertrykkelsessystemer, der kostede millioner af mennesker livet. Det kan ses enten som et resultat af ideologien – eller som er resultat af den måde systemerne blev styret på. Redegør for de to forklaringer – og diskuter dem?
   
   - Det er ikke en del af den socialistiske ideologi, at slå mennesker ihjel som Mao og Stalin gjorde det. Når alt kommer til alt, var der heller ikke meget socialisme over Sovjet og Kina da henholdsvis Stalin og Mao overtog magten. Igennem Stalins udrensninger og Maos kulturrevolution blev landene omdannet til terror-regimer, hvor man konstant levede i frygt for at blive stukket som vestligsympatisør
   
   
5. Gorbatjov forsøgte at reformere Sovjetunionen, men det lykkedes ikke – og systemet brød sammen – hvorfor?