Baggrunden for reformationen - betydningsfulde træk ved den katolske kirke, både religiøst og samfundsmæssigt

Nogle af de betydningsfulde træk ved den katolske kirke var at biblerne og prædikerne var på latin. Det gjorde at kun de veluddannede kunne forstå guds ord, hvor de mindre godt stillede og bønder ikke forstod det og kun hørte hans budskab gennem de fortolkede versioner af præsterne.
I den katolske kirke var det muligt at købe afladsbreve. Eftersom alle mennesker er syndige, skal alle tilbringe tid i skærsilden, men ved at købe sig til aflad kunne man forkorte sin tid i skærsilden.
Paven var det absolutte overhoved og blev betragtet som guds repræsentant, kristi stedfortræder. Han var den øverste autoritet i alle religiøse spørgsmål.
I den tid var ingen del af samfundet religionsfrit, troen på gud kan sammenlignes med vores tro på tyngdeloven idag. Det er ikke et spørgsmål om man tror på det eller ej, det er en naturlig del af livet og samfundet.

http://www.classtools.net/fb/88/AifYgH5

Gruppe B: Forholdene i det tyske rige omkring 1500 samt link til Fakebook

Den katolske kirke var omkring år 1500 en betydelig magtfaktor i Europa (herunder også Tyskland). Tyskland var delt op i en lang række riger, der blev styret af grever, hertuger og kurfyrster. Greverne, hertugerne og kurfyrsterne handlede selvstændigt, men i sidste instans var det paven, der bestemte. Fyrsterne var generelt modstandere af pavestolen, fordi de ikke følte, at økonomien blev styret ordentligt. De mente, at paven tog alle deres penge, og at de ikke selv fik nok ud af forretning, dyrkning af marker osv.

Det tyske rige var imidlertid præget af en lang række problemer i senmiddelalderen. På landet blev den højere del af adelen stadig rigere, hvorimod lavadelen var udsat for et økonomisk pres, hvorfor mange af de lavadelige havde svært ved at forblive adelig. Bøndernes situation var præget af, at befolkningen voksede meget i denne tid. Fordi der kom så mange nye mennesker, var det svært for den menige bonde at brødføde sig selv og familien grundet de mindre landarealer til den enkelte. Oveni dette blev der lagt omfattende afgifter på bøndernes arbejde, mere arbejde til herremænd samt forhøjet tiende (skat til kirken).

Der var sket en polarisering (der opstår et skel) – mellem meget rige mennesker overfor de fattige i byerne. Denne polarisering i byerne var baggrund for den urolighed, der opstod omkring Reformationen.

I 1522 udgiver Martin Luther Det ny testamente på tysk.

Her er vores link til Fakebook-profilen om Martin Luther: http://www.classtools.net/fb/65/J7EK4Jg

Erasmus af Rotterdam

Bibelhumanisterne

Bibelhumanisterne havde en stor andel i reformationen og var en bevægelse hvor renæssancens idéer fik en kristen fortolkning. De kritiserede den måde hvorpå kirken organiserede sig og den måde hvorpå kirken handlede. Eksempelvis var det muligt at købe sig til aflade, ved at købe de såkaldte afledesbreve, og det var ikke godt. Desuden ville de have at bibelen skulle være tilgængelig for alle, da de betragtede biblen som en rettesnor for det fromme liv, hvilket var derfor de gerne ville oversætte biblen til mange sprog. Dette mødte megen kritik fra romerkirken, da mange mente at man fortolker, eller fejlfortolker, biblen når den bliver oversat. Bibelhumanisterne mente desuden at den latinske bibel som man brugte i Middelalderen var præget af fejloversættelser, og det ville de råde bod på. 

Cecilie, Mette, Miranda og Sarah

Nævn problemer, som gav anledning til kritik af kirken

- Afladsbreve (udnyttelse af folket)
- Problematikken med hensyn til hvorvidt bibelen skulle oversættes til forskellige sprog, så flere folkefærd kunne få glæde af den.
- Overlapningen mellem det verdslige og det kirkelige; skyld i mange retssager, fx -ægteskabssager, der blev henlagt til kirkelige domstole, hvor den højeste resistens var paven selv. Dette resulterede i at mange sager skulle føres i Rom, hvilket i sidste ende kom til at koste dyrt da både sagførere og selve retten skulle betales.
- Kirkens rigdom blev desuden opfattet som en kontrast til kirkens egne idealer om fattigdom; altså dobbeltmoral.

Rafaels "Skolen i Athen"

 

Matilde, Nikita og Amalie 

Analyse af Skolen i Athen

Billedet er malet af Rafael i 1510-1511. I midten af billedet ses filosofferne Platon og Aristoteles. Billedet er konstrueret centralperspektivisk, hvilket kan ses ved at følge linjerne i billedet, de peger nemlig alle mod Platon og Aristoteles. Buerne skaber i billedet dybde og er samtidig med til at lægge mere fokus på hovedpersonerne.
Der er meget dynamik i billedet, da der er mange skygger og man kan fornemme at menneskene på billedet bevæger sig. Farverne er behagelige for øjet og farverne på Platon og Aristoteles' tøj er mere fremtrædende, de bærer orange og blå hvilket er komplimentærfarver dvs. de fremhæver hinanden, derudover er det også varm/kold kontrast.
I forgrunden ses den første bue, i mellemgrunden ses trappen og menneskene, i baggrunden ses de sidste buer og klar himmel.
Rafaels billede var en udsmykning til et af pavens arbejdsværelser.

Argumenter for et synspunkt

”Der er også enighed om, at mennesket ikke frasagde sig kristendommen, ligesom tidens moralske værdier og sociale normer spillede en stor rolle.” Renæssancen var en omvæltning for samfundet, og var fuld af store opfindelser og opdagelser, hvortil denne videnskab satte spørgsmålstegn ved religionen og Gud. De naturvidenskabelige observationer af himmelen førte til en strid mod den katolske kirke og udfordrede den daværende teori om Jorden som centrum og Gud i himlen. Dog frasagde mennesket sig ikke kristendommen. I renæssancen påstod man at nok var det Gud der havde skabt verden, men at det stod i kunstnerens magt at kunne genskabe en lille del af dette. De nye ideer førte til individualisme og en udfoldelse i det sociale liv.

Anna, Mathilde, Amna og Maria

Synspunkter på renæssancen

Der er flere forskellige opfattelser af renæssancen som historisk periode:

Jacob Burckhardt

Den schweiziske historiker Jacob Burckhardt ser helt klar renæssancen som en historisk periode, fordi den helt klart adskiller sig fra middelalderen. Han ser renæssancen som et gennembrud der moderniserede hele Europa, hvor folket blev bevidste om deres individualitet, og ikke var så afhængig af kristne budskaber og samfundets generelle normer.

Kritikere af Jacob Burckhardt

Senere har kritikere, andre historikere skudt dette billede lidt til jorden. De opfatter stadig renæssancen som en periode, men ser den ikke i lige så høj grad som en pludselig omvæltning, men mere som en gradvis. Desuden mener historikerne, at mennesket stadig var afhængige af kristendommen og tidens moral og værdier. Disse faktorer var bare ikke i så høj grad hindringer for f.eks. kunstnere og videnskabs mænd som kristendommen f.eks. var i middelalderen.

Middelalderhistorikere

Mange middelalderhistorikere mener at det der opstod i renæssancen faktisk opstod i middelalderen, og derfor kan renæssancen ikke defineres som en egentligt selvstændig periode.

Kunsthistorikere

Kunsten der opstod i renæssancen har både på det praktiske og det visuelle plan, haft stor betydning for kunsten, fordi der blev opfundet så mange nye ting. Derfor mener kunsthistorikerne klart at renæssancen er en epoke.

Renæssancen som Europæisk fænomen

Oprindeligt betrager mange historikere renæssancen som et europæisk fænomen, men nogle forskere bl.a. professor Peter Burke mener at der også udenfor Europa var kulturer der blev inspireret af antikken lige man gjorde i renæssancen, f.eks. det byzantiske rige (500-1453). Dermed mener Peter Burke også at der har været flere renæssancer på flere forskellige tidspunkter. 

Kunsthistorikeres synspunkt på renæssancen

Da vi er billedkunstnere, tænkte vi at vi gerne ville argumentere for den fantastiske kunstperiode som renæssancen er. 

I renæssancen kom kunsten op på et meget højere niveau. Man begyndte at studere proportionerne på de menneskelige og dyrelige legemer udenpå, og endda indeni. Efterfølgende lavede man henrivende skulpturer og bygninger, som alle har bidraget til opførelsen af en lang majestætiske bygningsværker i hele Europa. Det kan diskuteres om videnskaben startede i middelalderen eller ej, men det er helt hunnar' p at kunsten i renæssancen var noget enestående og nyskabende i forhold til det vi tidligere havde set. I Danmarkt har vi også gjort nytte af de nyskabende idéer som var fremtrædende i renæssancen og sågar bygget fabelagtige slotte og andre bygningsværker. Renæssancen har altså været en betydningsfuld periode for kunsthistorien som tydeligt har sat sit præg på nutidens kunstopfattelse og foruden Da Vinci og Michaelangelo ville kunsten muligvis være gået i helt andre retninger end den hidtil har.

'Jomfru Marias trolovelse' af Rafael 

Cecilie, Maiken, Malene, Mette og Sarah 

Jacob Burckhardts renæssanceopfattelse

Jacob Burckhardt

Jacob Burckhardt var en schweizisk historiker. I 1860 udgav han sit berømte værk "Renæssancens kultur i Italien", og herefter blev tiden konstrueret som historisk periode og kaldt for renæssancen.

Burckhardt mente, at man i denne periode blev sin individualitet bevidst, og man satte sig selv i centrum af verden. Han mente, at Europa fik sit moderne gennembrud i Italien mellem år 1300 og 1500.

Hvorfor har Jacob Burckhardt ret?
For det første var Italien langt foran andre europæiske byer. Den økonomiske vækst og efterspørgsel voksede i Italien, da Italien lå geografisk godt i forhold til at være bindeled mellem Vesteuropa og Asien. Når karavanerne skulle tværs over Europa, lå Italien lige på vejen.


Mennesket blev sat i centralperspektiv for første gang. Desuden opstod et nyt verdensbillede, den moderne stat, opdagelsesrejser, bankvæsenet, universalmennesket, en selvstændig kunsterrolle, den moderne individualismes opståen etc. Der blev taget mere afstand til kristendommen, og andre normer begyndte at gælde.

At mennesket blev sat i centralperspektiv ses fx ved un uomo universale (italiensk): Universalmennesket var et menneske, der som Leonardo Da Vinco var alsidigt orienteret indenfor kunst, videnskab, natur, opfindelser og arkitektur.

Simon Munk Andersen, Mathias Dyrhøj og Jan Leth Andersen

Synspunkter på renæssancen

Der er tre hovedsynspunkter på renæssancen som historisk fænomen.

Det første er Jakob Burckhardts syn på renæssancen, han ser det som en hel ny epoke som adskilte sig meget fra middelalderen. Ifølge Burckhardt blev mennesket i denne periode meget mere bevidste om sig selv og individuelle, og viste ikke længere hensyn til den kristelige moral.

Historikere (især middelalderhistorikere) i dag mener ikke at det var en revolutionær omvæltning og kritiserer Burckhardts opfattelse. De mener at mange af de ting som Burckhardt påpeger som en ny start, bare var en fortsættelse og videreudvikling af middelalderen. De er også enige om at mennesket ikke frasagde sig kristendommen.

Kunsthistorikerne ser derimod positivt på renæssancen, da der skete enormt meget indenfor kunst i den periode.

Vi mener selv at det er en blanding mellem middelalderhistorikernes og Burckhardts synspunkter. Der er ikke én person som står i spidsen for denne udvikling og den er ikke sket "over night". Kulturen ændrede sig i takt med at nyskabende og innovative personligheder som har været med til at sætte sit præg på denne periode. Så det var en videreudvikling af middelalderen, men der skete stadig afgørende ting som har bidraget til at gøre renæssancen til en tidsperiode.

Hvem er personerne på Rafaels "Skolen i Athen"?

Hvilket syn på renæssancen optræder i bogen: Fra Antikken til reformationen ?

Gruppe 3, 9. april 2013

Renæssancen - humanisme og kunst

Sankt Georg

Sankt Georg-statuen opført af Donatello er en statue af helgenen Sankt Georg. Den er udført i 1417 og er lavet af marmor. Donatello er ungrenæssancens største billedhugger og kendt som ham der genopfandt billedhuggeri for sin samtid.

Statuen forestiller helgenen Sankt Georg, som frelste en prinsesse ved at dræbe en drage, hvilket er afbilledet nederst på statuen. Sankt Georg er klar til kamp med skjold, kappe og rustning, dog har han intet sværd.

Sankt Georg er udhugget stående en smule i profil. Han står meget dominerende, og han ses på statuen som et renæssancemenneske med selvbevidsthed og beslutsomhed. Han vises en smule hævet over andre. Hans blik er roligt og beretter at han er meget tapper – ligesom sagnet om Sankt Georg fortæller.

Sankt Georg blev dræbt pga. hans kristne tro, hvorfor Jesus ses over hovedet på Sankt Georg.

Lorenzo Valla danner grundlag for den moderne kildekritik og historiske metode

Paven som tegning

Vi har valgt at tegne paven med det falske brev i hånden, fordi kirken har udnyttet det til at få magt i så lang tid.

Gruppe 1: Amna, Matilde, Sonja, Emilie

Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand

Billedet er fra omkring 1478, billedet er tegnet af Leonardo da Vinci og er nok en af hans mest berømte værker. Billedet forestiller en mand i to positioner. Man mener manden på billedet er den perfekte mand, og flere arkitekter mente at man kunne opbygge bygninger ved at gå udfra da Vincis tegning her. Alt hvad da Vinci lavede, var særdeles revolutionerende og en nytænkning for mange ting, f.eks. arkitektur og anatomi.

 

Gruppe 1: Amna, Matilde, Sonja, Emilie

Leonardo Da Vinci

Sandro Botticelli: Venus' fødsel, o. 1485.

Billedet er malet af Sandro Botticelli i omkring år 1485.  Det kan idag ses på kunst museet Ufffizierne i Firenze. Billedet hedder Venus' fødsel. 

Billedet er ligesom en historie, man læser det fra venstre til højre. 

Venus er den romerske kærlighedsgudinde. Hun står i en muslingeskal, som er et genfødselsymbol. Hun bliver blæst ind mod kysten af vindguden (de 2 vesten vinde), og her bliver hun modtaget af forårsgudinden, som står klar med en kåbe til Venus. 

Dette billede afspejler godt hele renæssancen, da renæssance betyder genfødsel. 

Billedet er også et eksempel på at man i renæssancen tog antikkens tanker op igen, fordi at billedet handler om romersk mytologi - antikkens religion. I renæssancen var Italienerne primært katolikker. 

Desuden er maleriet en hyldest til kvinden som kærlighedens og skønhedensrepræsentant, som i tidens kærligheds lyrik. 

Venus er desuden fremstillet nøgen, hvilket er i tråd med humanismen frigørelse og tolerance, dette i skarp kontrast til middelalderens strengt kristne principper. Nøgne kroppe blev dog stadig i renæssancen opfattet som provokerende af kirkens folk, da den nøgne krop vakte begær i mennesket.

Venus er placeret centralt i billedet, og hendes ansigt er i det gyldnesnit. Der er dynamik i billedet da Venus' hår bølger i vinden, blomster bevæger sig gennem luften og de to vestenvinds guder og forårets gudinde er i bevægelse. 

Venus' hud er meget lyst hvilket symboliserer uskyld, hvilket passer godt med billedets genfødsel symbolik. 

I forgrunden ser vi de fire personer, i mellemgrunden nogle træer og i baggrunden landskabet - himlen og havet. 

Der er gjort brug af kontraster både i land over for hav i baggrunden, men også i farverne forårets gudinde holder en rød kappe, og vindguderne er iført blå. Rød og blå er begge primær farver, og dette skaber en kulde/varme kontrast, da rød er varme og blå er kulde. 

Billedet er derfor opbygget harmonisk, både med farver og komposition. 

Vores billede: 

Tegning

Tegning fra gruppe 6

Tegning

På tegningen ses en franskmand som skal repræsentere europæererne og en araber. Araberne er klogere og længere fremme end europæerne og derfor tramper araberen på franskmanden. 

Annas tegning af en araber.



Maiken, Katrine, Miranda, Anna og Sarah

Den hellige treenighed

"Den hellige treenighed" er malet af Massaccio i 1427. Det er et vægmaleri fra kirken Santa Maria Novella, som ligger i Firenze. Massacio maleri giver et indtryk af, at et nyt virkeligt rum i kriken er åbnet. Personerne der optræder på billedet er malet i naturlig størrelse, hvilket er med til at forstærke illusionen om, at der er et tilstødende rum. 

Treenigheden er selvfølgelig repræsenteret ved faderen der står bag Jesus, som selvfølgelig er sønnen. Helligånden er repræsenteret i billedet, ved duen der er over Jesu hoved.

Katedralen i Firenze

Katedralen i Firenze blev begyndt på i 1296 og stod færdig i 1436 af Fillippo Brunelleschis. Det er en gotisk byggestil fordi det er en spids kuppel. Den blev betragtet som et højdepunkt i renæssancens arkitektur. Kuplen er konstrueret med to adskilte skaller som skaber vældige dimensioner. Kuplen er et symbol på renæssancens skaberkraft.

David

Her ses den rigtige statue af Kong David. 

Statuen er udformet af Michelangelo i perioden 1501-1504, det skal forestille David før han skulle i kamp med Goliat. Vi kan se på Davids ansigt at det udstråler rolighed men samtidig aggressivitet hvilket er logisk efter som han snart skal i kamp med Goliat. Vi kan blandt at er aggressiv på grund af hans udspilede næsebor, hans spændte muskler og hans onde blik mod fjenden altså Goliat.

Grunden til David er nøgen er at det symboliserer renlighed, klarhed og perfektion.
Davids store hænder symboliserer maskulinitet, hans lille penis har intet at sige omkring dette. Ligeledes er hans hoved også stort og det symboliserer  det kloge og styrke.

Skulpturen har også sammenhæng med Firenze i den pågældende periode. Firenze var truet af stater i nærheden og ligeledes af paven. Men Firenze sås som svag ligesom David gjorde i den bibelske historie, men dog viste sig at være det stik modsatte.

Her ses Miranda ved siden af en kopi af den smukke Kong David i St. Augustine, Florida. Dette er den ene af kun 2 kopier af statuen. 

Katrine, Maiken, Miranda, Anna og Sarah