Sandro Botticelli: Venus' fødsel, o. 1485.

Billedet er malet af Sandro Botticelli i omkring år 1485.  Det kan idag ses på kunst museet Ufffizierne i Firenze. Billedet hedder Venus' fødsel. 

Billedet er ligesom en historie, man læser det fra venstre til højre. 

Venus er den romerske kærlighedsgudinde. Hun står i en muslingeskal, som er et genfødselsymbol. Hun bliver blæst ind mod kysten af vindguden (de 2 vesten vinde), og her bliver hun modtaget af forårsgudinden, som står klar med en kåbe til Venus. 

Dette billede afspejler godt hele renæssancen, da renæssance betyder genfødsel. 

Billedet er også et eksempel på at man i renæssancen tog antikkens tanker op igen, fordi at billedet handler om romersk mytologi - antikkens religion. I renæssancen var Italienerne primært katolikker. 

Desuden er maleriet en hyldest til kvinden som kærlighedens og skønhedensrepræsentant, som i tidens kærligheds lyrik. 

Venus er desuden fremstillet nøgen, hvilket er i tråd med humanismen frigørelse og tolerance, dette i skarp kontrast til middelalderens strengt kristne principper. Nøgne kroppe blev dog stadig i renæssancen opfattet som provokerende af kirkens folk, da den nøgne krop vakte begær i mennesket.

Venus er placeret centralt i billedet, og hendes ansigt er i det gyldnesnit. Der er dynamik i billedet da Venus' hår bølger i vinden, blomster bevæger sig gennem luften og de to vestenvinds guder og forårets gudinde er i bevægelse. 

Venus' hud er meget lyst hvilket symboliserer uskyld, hvilket passer godt med billedets genfødsel symbolik. 

I forgrunden ser vi de fire personer, i mellemgrunden nogle træer og i baggrunden landskabet - himlen og havet. 

Der er gjort brug af kontraster både i land over for hav i baggrunden, men også i farverne forårets gudinde holder en rød kappe, og vindguderne er iført blå. Rød og blå er begge primær farver, og dette skaber en kulde/varme kontrast, da rød er varme og blå er kulde. 

Billedet er derfor opbygget harmonisk, både med farver og komposition. 

Vores billede: