Bogen fremstiller renæssancen ganske pænt og fabelagtigt. Men dog bliver bogen nødt til at forholde sig nogenlunde objektivt, derfor hører vi ikke noget om det faktum at nogle af tingene var blevet opfundet allerede i middelalderen (ikke før siden med andre synspunkter). Alt i alt mener vi altså at bogen fremstiller renæssancen forholdsvis objektivt - som en historie bog gerne skal - og desuden giver den os mulighed for at læse andre folks subjektive holdninger, så vi lettere kan danne vores egne holdninger til renæssancen som både kunst -og historisk periode. thumbs up
Bogen anerkender renæssancen som en tidsperiode som Burckhardt fremlagde den i 1860.
Der er forskellige ekspempler i bogen som viser dette: For det første har de lavet et kapitel der hedder "Renæssancen", hvilket fra start viser at de ser det som en speciel periode. Kapitlet starter med sætningen "Som historisk periode dækker betegnelsen renæssance (...)" De skriver om de nye strømninger i denne periode, og beskriver mennesket som individualistiske og innovative. De nyskabende mennesker der kommer frem i denne periode, som Da Vinci og Tycho Brahe bl.a., kalder de også for "renæssancemennesker".
Mht. debatten om, hvorvidt renæssancen kan defineres som periode, tager bogen tydelig stilling, den definere helt klart renæssancen som periode, modsat nogle middelalder historikere. Der er i bogen fokus på det nyskabende element der var i renæssancen. Derfor er der meget fokus på kunst og videnskab. Selvom der opstod et mere humanistisk syn på mennesket i renæssancen, synes vi at bogen har et lidt for "romantisk" billede af renæssancen. Der bliver ikke nævnt at der er i Italien (og resten af verden) ikke var demokrati og masser af korruption og enorme klasseforskelle blandt befolkningen. - Agnes og Alberte
I 1300-tallet begyndte en omfattende udvikling i Italien, der ændrede det middelalderlige Europa. En mere moderne måde at leve livet på efter Antikkens normer blev skabt og tog form til omkring 1500-tallet. - Nøgleord i beskrivelse af renæssancen er: antikken som inspirationskilde, rationalitet, humaniora, genfødsel, nytænkning, opfindelser, opdagelsen af centralperspektivet, nyt verdensbillede, den moderne stat, opdagelsesrejser, en selvstændig kunsterrolle, individualisme, skaberkraft og arkitektur. Alle disse elementer samt en ny samfundsstruktur skabte rammen om en ny epoke kaldt renæssancen. Dog er der ikke enighed i at opfatte renæssancen som en selvstændig periode, men dette vælger bogen at gøre. Bogen mener altså, at renæssancen ikke var en fortsættelse af Middelalderen, men herimod dannede renæssancen ramme for en epokegørende tid, som ligger til grund for den moderne samfundsstruktur.
Mathias Dyrhøj, Simon Munk Andersen og Jan Leth Andersen
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletBogen fremstiller renæssancen ganske pænt og fabelagtigt. Men dog bliver bogen nødt til at forholde sig nogenlunde objektivt, derfor hører vi ikke noget om det faktum at nogle af tingene var blevet opfundet allerede i middelalderen (ikke før siden med andre synspunkter).
SvarSletAlt i alt mener vi altså at bogen fremstiller renæssancen forholdsvis objektivt - som en historie bog gerne skal - og desuden giver den os mulighed for at læse andre folks subjektive holdninger, så vi lettere kan danne vores egne holdninger til renæssancen som både kunst -og historisk periode. thumbs up
Maiken, Mette, Malene, Cecilie og Sarah
Bogen anerkender renæssancen som en tidsperiode som Burckhardt fremlagde den i 1860.
SvarSletDer er forskellige ekspempler i bogen som viser dette:
For det første har de lavet et kapitel der hedder "Renæssancen", hvilket fra start viser at de ser det som en speciel periode. Kapitlet starter med sætningen "Som historisk periode dækker betegnelsen renæssance (...)"
De skriver om de nye strømninger i denne periode, og beskriver mennesket som individualistiske og innovative. De nyskabende mennesker der kommer frem i denne periode, som Da Vinci og Tycho Brahe bl.a., kalder de også for "renæssancemennesker".
Mht. debatten om, hvorvidt renæssancen kan defineres som periode, tager bogen tydelig stilling, den definere helt klart renæssancen som periode, modsat nogle middelalder historikere.
SvarSletDer er i bogen fokus på det nyskabende element der var i renæssancen. Derfor er der meget fokus på kunst og videnskab.
Selvom der opstod et mere humanistisk syn på mennesket i renæssancen, synes vi at bogen har et lidt for "romantisk" billede af renæssancen. Der bliver ikke nævnt at der er i Italien (og resten af verden) ikke var demokrati og masser af korruption og enorme klasseforskelle blandt befolkningen.
- Agnes og Alberte
I 1300-tallet begyndte en omfattende udvikling i Italien, der ændrede det middelalderlige Europa. En mere moderne måde at leve livet på efter Antikkens normer blev skabt og tog form til omkring 1500-tallet.
SvarSlet- Nøgleord i beskrivelse af renæssancen er: antikken som inspirationskilde, rationalitet, humaniora, genfødsel, nytænkning, opfindelser, opdagelsen af centralperspektivet, nyt verdensbillede, den moderne stat, opdagelsesrejser, en selvstændig kunsterrolle, individualisme, skaberkraft og arkitektur. Alle disse elementer samt en ny samfundsstruktur skabte rammen om en ny epoke kaldt renæssancen. Dog er der ikke enighed i at opfatte renæssancen som en selvstændig periode, men dette vælger bogen at gøre. Bogen mener altså, at renæssancen ikke var en fortsættelse af Middelalderen, men herimod dannede renæssancen ramme for en epokegørende tid, som ligger til grund for den moderne samfundsstruktur.
Mathias Dyrhøj, Simon Munk Andersen og Jan Leth Andersen