Der er tre hovedsynspunkter på renæssancen som historisk fænomen.
Det første er Jakob Burckhardts syn på renæssancen, han ser det som en hel ny epoke som adskilte sig meget fra middelalderen. Ifølge Burckhardt blev mennesket i denne periode meget mere bevidste om sig selv og individuelle, og viste ikke længere hensyn til den kristelige moral.
Historikere (især middelalderhistorikere) i dag mener ikke at det var en revolutionær omvæltning og kritiserer Burckhardts opfattelse. De mener at mange af de ting som Burckhardt påpeger som en ny start, bare var en fortsættelse og videreudvikling af middelalderen. De er også enige om at mennesket ikke frasagde sig kristendommen.
Kunsthistorikerne ser derimod positivt på renæssancen, da der skete enormt meget indenfor kunst i den periode.
Vi mener selv at det er en blanding mellem middelalderhistorikernes og Burckhardts synspunkter. Der er ikke én person som står i spidsen for denne udvikling og den er ikke sket "over night". Kulturen ændrede sig i takt med at nyskabende og innovative personligheder som har været med til at sætte sit præg på denne periode. Så det var en videreudvikling af middelalderen, men der skete stadig afgørende ting som har bidraget til at gøre renæssancen til en tidsperiode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar