Ordforklaringer

Timar System: Levetiden af ​​Det Osmanniske Rige var for det meste afhængig af sine økonomiske og militære systemer. Timar var et af disse systemer og talte både økonomien og militæret af Empire.

Minaret: Et bønderet, et smalt tårn ved moskéer.

Madrasa: Skole for islamiske lovstudier, arabisk sprog og koranen.

Bektashi-orden: En shia-islamisk-suffi orden.

Janitshar: soldat i et indflydelsesrigt infanterikorps i Det Osmanniske Rige, eller musiker der spiller slagtøj, typisk i et symfoni- eller militærorkester.

Sipahierne: En soldat der sammen med janitshar korpset udgjorde kernen i det osmaniske militær.

Devishirme: Samling

Ulama: De religiøse lærde. 

Det Nye Tyrkiet

Udviklingen fra 1922 til 1925

Fredsforhandlinger og nye grænser

Kemal og parlamentet havde ikke accepteret fredsaftalen fra Sévres, men efter at Tyrkiets situation i forhold til krigs forholdene ændrer sig positivt for Tyrkiet, bliver de nødt til at optage nye fredsforhandlinger. De forhandlinger der blev påbegyndt i Schweiz 1922, førte til at tyrkiet fik fastsat de grænser, de stadig har i dag.

Ændringer

Efter disse forhandlinger begynder Kemal at finde ud af, hvordan det nye Tyrkiet skal se ud.

Det betyder bl.a.:

At Ankara blev hovedstaden.

At kalifatet blev ophævet i 1923, hvilket der ikke var 100% opbakning om fra folket.

Det Osmanniske dynasti, bliver tvunget til at forlade landet, hvilket markere afslutningen på det Osmanniske rige.

Det første møde i det nye parlament finder sted den 1.marts i 1923.

Tyrkiet bliver en republik.

Demokrati?
Efter Tyrkiet bliver en republik, er der ikke demokrati. Kemal Atatürk er enehersker og der er kun et parti i parlamentet, “Det republikanse folkeparti”. I 1924, bliver der dog oprettet et oppositionsparti “Det progressive republikanse parti”, hvilket også fører til mere pressefrihed. Det kommer der dog en ende på i 1925, hvor et oprør for kurderne, medfører at der bliver vedtaget en masse regler mht. bl.a. pressefrihed og forsamlingsfrihed.

Sèvres-traktaten

af Sarah, Matilde og Alberte

Sèvres-traktaten var en fredstraktat, der i forbindelse med 1. verdenskrig, skulle dele Tyrkiet op og give mere land til bl.a. Kurdistan, Armenien, Grækenland, Italien, England og Frankrig. Det var så meningen at Tyrkiet skulle gå med til, kun at regere over Central Anatolien og kysten ved Sortehavet.
Man kunne tænke sig at Tyrkiet ikke ville gå med til det, men da Tyrkiet havde været på "taberholdet", havde de ikke så meget at sige. Traktaten ville altså bare i bund og grund, gøre Tyrkiet mindre.

Lausanne

Lausanne var tyrkernes nye fredsaftale der fandt sted i Lausanne i Schweiz, fra november 1922. Den indebar at Tyrkiets grænser blev sat, og stadig er der i dag. 

Her ses et billede af netop dette:

Det som fredsforhanlingerne fik gennemført, var at der blev garanteret fri passage mellem stræderne, så besættelsestropperne kunne rejse igennem. 

Herefter droppede de at generobre det osmanniske styre. 

Efter fredsslutningen fik Atatürk gennemført flere ændringer i Tyrkiet. Derefter blev Tyrkiet udnævnt til en republik, med Atatürk som præsident og Inönü som premiereminister. 

Hovedstaden Konstantinopel (Istanbul), blev erstattet med Ankara, da Konstantinopel symboliserede det osmanniske rige. 

I 1923 ophævede Atatürk kalifatet, det gav stor modstand fra muslimerne, men Atatürk fik støtte af herren, til at blive siddende i parlamentet. 

Atatürk gjorde alt dette for at skabe et mere vestligt og moderne Tyrkiet. 

Tyrken - den anden barbar?

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE247178/tyrken--den-anden-barbar/

Det tyrkiske militær

Det tyrkiske militær er den næstestørste væbnede styrke i NATO, næst efter USA. dette gør at de i militære sammenhænge vil have en del at sige, i forhold til at de har så meget magt.

Der er tvungen militærtjeneste, næsten som en værnepligt, men forskellen er at de ikke kan få lov at slippe for tjenesten, som vi i danmark kan.

Tyrkiet har siden 1950 været en del af fredsbevarende operationer i NATO og FN hvor de bla har opereret i Somalia og Jugoslavien.

Tyrkiet deltager i krigen i afghanistan i fællesskab med USA.

Tyrkiet har foruden en masse tropper der er udstationeret på Nordcypern, en tilladelse fra USA til at producere F-16 og F-36 jagerfly, og har siden produktionens start produceret lidt over 270 jægere.

Under den kolde krig var Tyrkiet i besiddelse af 90 amerikanske atomvåben. Efterfølgende den kolde krig opbevarer de stadig våbnene, men USA har overdraget 40 af dem til tyrkiet til egen administration.

Under det arabiske forår forholdt Tyrkiet sig nogenlunde passivt, da de øjnende muligheden for at de kunne blive bindeleddet mellem mellemøsten og den vestlige verden.


Deltagende i gruppen: Thille, Pors, Holt, Magnus, Miranda og Maria

Organisering af de religiøse fællesskaber og millet-ordningen

Jøder og kristne fik en særstatus blandt muslimerne frem for andre troende, fordi de havde fået budskab om guds ord gennem biblen og toraen. f.eks. fik mongolerne ikke en særstilling, da de havde en form for kinesisk tro.  Det at de havde fået Guds ord i henholdsvis biblen og toraen gjorde at muslimerne accepterede dem, og derved gav dem særstilling. Grundet dette blev der skabt en form for fællesskab og i et vis omfang fik kristne og jøder selvstyre under deres egne religiøse ledere. Denne ordning for de religiøse fællesskaber inklusive det muslimske fællesskab kaldes millet-ordningen.

Nogle historikere mener at millet-ordningen udviste tolerance blandt muslimerne, som accepterede folk med andre religioner.

Andre historikere mener derimod, at ordningen var et redskab til at undertrykke ikke-muslimer og udstøde dem som andenrangs borgere. Hvis man vælger at tro det sidstnævnte, punkteres den ellers almindelige opfattelse af det osmanniske samfund som et multi-kulturelt og tolerant samfund som stod i modsætning til de kristne europæiske samfunds hårdhændede politik overfor det religiøse mindretal.

Der er dog også en sidste mulighed, nemlig at millet-ordningen var et udtryk for en ganske pragmatisk holdning opstået pga. sultanens ønske om at styrke de diplomatiske, handelsmæssige og kulturelle alliancer. En politik overfor ikke-muslimer som skulle forsone dem, skabe ro og stabilitet for at fremme handel og skibsfart og derved øge skatteindtægterne.

Millet-ordningen medførte i hvert fald at europæiske jøder fra blandt andet Spanien og Portugal valgte at søge ly i Det osmanniske rige. De slog sig ned i Istanbul, Bagdad, Damaskus eller Cairo. Senere hen, fra 1500-tallet, flygtede mange tyske, tjekkiske og franske protestanter ligeledes fra religionskrigene og katolikkernes overgreb til Det osmanniske rige. 

Af Katrine, Maiken, Mette og Cecilie 

Kunst i det Osmanniske Rige

Kunsten i osmannerriget var et af højdepunkterne i islamisk kunst. Man begyndte at indføre kunst i bygninger, i form af fint tilhugne sten. Inde i bygningerne blev væggene dækket af fliser i en særlig farveskala, der blev brugt blå, grøn, sort og bolusrød på hvid bund. Ornamentikken viser stiliserede blomster, planter og kalligrafi (skønskrift) i mønstre, hvor granatæbler og tulipaner dominerer; de ses også på silke- og fløjlsstoffer samt knyttede og vævede tæpper. Bøgers udsmykning blomstrede med bl.a. koranmanuskripter. Den osmanniske kunst omsatte indtryk fra verdens kunst og inspirerede Europas kunst. Et eksempel på dette er en arabisk inspireret bygning i Tivoli i København. Et andet eksempel er det musselmalede porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, som blev designet i 1770’erne, men stadig findes I mange danske hjem, er dekoreret med stiliserede blomsterranker - inspireret af kunsthåndværk fra Det Osmanniske Rige.

Naturvidenskaben inden for Det Osmanniske Rige

Naturvidenskab får dødsstød og islamisk lovgivning stivner.

I 1580 skete der noget drastisk for den moderne naturvidenskab i Det Osmanniske Rige. Janitshar-korpset ødelagde det eneste astronomiske observatorium i den islamiske verden, og den moderne videnskab var godt på vej mod sin undergang.

De retslærde omkring sultanen havde ellers været positive overfor naturvidenskab, og havde ikke noget imod et ikke-religiøst forsøg på at trænge ind i naturens og dermed Guds hemmeligheder.

Det var dog ikke alle der var for den idé. En gruppe ulamaer, der blev støttet af de retslærde øverste leder, opfattede sammenblandingen af religion og naturvidenskab som kætteri. De gav oven i købet den moderne naturvidenskab skylden, for en pest-epidemi. Det mente at det var Guds straf for at anvende den moderne naturvidenskab. Så på Guds vegne, destruerede Janitsharerne observatoriet.

Centraladministrationen i Det Osmanniske Rige, var præget af tolerante, fleksible og åbne sunni-muslimer, der var åbne over for fremmekulturer og naturvidenskabelige fag.
Når de skulle forsvare naturvidenskaben sagde de ofte at ”Gud beskytter os mod dem, der viser fanatisme i religionen”, som var et modsvar til at fornuft og videnskab ikke var i strid med Islam.

Dem de skulle forsvare sig i mod, var blandt andet en fundamentalistisk gruppe af retslærde, der havde tilknytning til det tyrkiske eller muslimske element, der i løbet af 1500-tallet fik udviklet en snæversynet religiøs fanatisme. Denne gruppe vægtede åndslivet højt i almindelighed.
Gennem deres platform i moskeerne fik de et folkeligt gennembrud, og dermed opbakning til en meget konservativ politik, der fik sat en stopper for dynamikken i samfundet og den naturvidenskabelige udvikling i det islamiske rige.
Således steg de dødelige epidemier markant, da der var blevet lukket ned for medicinsk forskning.

Koranen som på daværende tidspunkt var den øverste lovgivning, blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved, da naturvidenskaben slog igennem.

Man havde før i tiden bevist og brugt Koranen til al form for videnskab og man havde brugt Koranen som grundlag for hvorfor ting skete.

Da naturvidenskaben slår til, begynder folk stille og roligt at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt alt kan forklares med religion. Naturvidenskaben kunne pludselig forklare mennesket nogle forskellige ting, hvor der rent faktisk var konkrete beviser, der underbyggede det man fortalte.

Naturvidenskaben gav altså en kæmpe mistillid til religionen. Men Janitsar-korpset, som bestod af kidnappede små drenge, blev sat ind til at dræbe alle som satte spørgsmålstegn ved Islam. Desuden fik de besked på at dræbe alle som troede på naturvidenskaben.

Den islamiske lovgivning gik derfor fuldstændig i stå, og blev på ingen måde moderniseret. Lovgivningen flugte ikke med udviklingen i samfundet og i verdenen i forhold til, hvor oplyste menneskerne blev på kort tid. Så derfor måtte de lave en form for sort-hvid tænkning, så folk stadig ville indordne sig efter den islamiske lovgivning.