tirsdag den 15. januar 2013

Naturvidenskaben inden for Det Osmanniske Rige


Naturvidenskab får dødsstød og islamisk lovgivning stivner.


I 1580 skete der noget drastisk for den moderne naturvidenskab i Det Osmanniske Rige. Janitshar-korpset ødelagde det eneste astronomiske observatorium i den islamiske verden, og den moderne videnskab var godt på vej mod sin undergang.

De retslærde omkring sultanen havde ellers været positive overfor naturvidenskab, og havde ikke noget imod et ikke-religiøst forsøg på at trænge ind i naturens og dermed Guds hemmeligheder.

Det var dog ikke alle der var for den idé. En gruppe ulamaer, der blev støttet af de retslærde øverste leder, opfattede sammenblandingen af religion og naturvidenskab som kætteri. De gav oven i købet den moderne naturvidenskab skylden, for en pest-epidemi. Det mente at det var Guds straf for at anvende den moderne naturvidenskab. Så på Guds vegne, destruerede Janitsharerne observatoriet.

Centraladministrationen i Det Osmanniske Rige, var præget af tolerante, fleksible og åbne sunni-muslimer, der var åbne over for fremmekulturer og naturvidenskabelige fag.
Når de skulle forsvare naturvidenskaben sagde de ofte at ”Gud beskytter os mod dem, der viser fanatisme i religionen”, som var et modsvar til at fornuft og videnskab ikke var i strid med Islam.

Dem de skulle forsvare sig i mod, var blandt andet en fundamentalistisk gruppe af retslærde, der havde tilknytning til det tyrkiske eller muslimske element, der i løbet af 1500-tallet fik udviklet en snæversynet religiøs fanatisme. Denne gruppe vægtede åndslivet højt i almindelighed.
Gennem deres platform i moskeerne fik de et folkeligt gennembrud, og dermed opbakning til en meget konservativ politik, der fik sat en stopper for dynamikken i samfundet og den naturvidenskabelige udvikling i det islamiske rige.
Således steg de dødelige epidemier markant, da der var blevet lukket ned for medicinsk forskning.

Koranen som på daværende tidspunkt var den øverste lovgivning, blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved, da naturvidenskaben slog igennem.
Man havde før i tiden bevist og brugt Koranen til al form for videnskab og man havde brugt Koranen som grundlag for hvorfor ting skete.
Da naturvidenskaben slår til, begynder folk stille og roligt at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt alt kan forklares med religion. Naturvidenskaben kunne pludselig forklare mennesket nogle forskellige ting, hvor der rent faktisk var konkrete beviser, der underbyggede det man fortalte.

Naturvidenskaben gav altså en kæmpe mistillid til religionen. Men Janitsar-korpset, som bestod af kidnappede små drenge, blev sat ind til at dræbe alle som satte spørgsmålstegn ved Islam. Desuden fik de besked på at dræbe alle som troede på naturvidenskaben.

Den islamiske lovgivning gik derfor fuldstændig i stå, og blev på ingen måde moderniseret. Lovgivningen flugte ikke med udviklingen i samfundet og i verdenen i forhold til, hvor oplyste menneskerne blev på kort tid. Så derfor måtte de lave en form for sort-hvid tænkning, så folk stadig ville indordne sig efter den islamiske lovgivning. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar