Organisering af magten

Mathias, Jan, Joakim, Amalie, Matilde H. og Simon Munk

Organisering af magten

Osmannerriget var stort og kompliceret, og der blev på lokalt plan administreret forskelligt, fordi riget var spændt over mange kulturer og etniske grupper. Alligevel var der en bærende national struktur, der udgjorde forudsætningen for sultanens udøvelse af magt.

Det osmanniske rige var delt op i tre befolkningsgrupper: Den beskyttede flok (raya’en), ”sultanens slaver” og ”det tyrkiske element”.

Den beskyttede flok (raya’en)

Under denne gruppe hørte bønder, håndværkere og købmændene, som altså var den laveste rang – mange af disse folk var analfabeter. Denne gruppe udgjorde det meste af befolkningen.

Det tyrkiske element

Det tyrkiske element stod stærkt i provinshæren (modsat sultanens hær var denne hær bredt ud over landet). Desuden udførte elementet den religiøse administration.

Sultanens slaver

Under gruppen af sultanens slaver hørte sultanens hushold, hans personlige livgarde, embedsmænd og tjenere af enhver slags. Alle disse mennesker var sultanens ejendom, og han kunne til hver en tid få dem henrettet, hvis han syntes dét - uanset deres rang i det administrative hierarki.

Konflikt

Under sultanens slaver finder vi også den politiske og militære elite repræsenteret af det magtfulde janitsharkorps – denne gruppe kaldes også det styrende element.

Det tyrkiske element og det styrende element var uenige i fordeling af magten: Det styrende element, som var meget tæt på sultanen, ønskede et ensidigt magtcentrum. Derimod ønskede det tyrkiske element ude i provinserne en decentralisering, så de kunne få noget mere magt – de ville altså have, at magten skulle være mere spredt ud.