Osmannerne var et krigerdynasti,
der havde en lang tradition for militære erobringer. De udviklede et system,
hvor de kidnappede kristne drengebørn til Istanbul, som blev konverteret til
islam, uddannet og opdraget til lydighed og loyalitet over for Sultanen. Dette
knyttede de ny-erobrede områder tættere til magtcentrummet af riget.
Officererne i hæren var ikke frie,
de var nærmere en slags slaver, der ikke måtte stifte familie. Deres liv lå i
herskerens hænder og de befandt sig ikke meget udenfor kasernerne og
slagmarkerne.
De kristne konverterede drenge var
det loyale elitekorps; de blev kaldt for Janitsharerne.
Dette korps var med til at gøre hæren ekstra effektiv og loyal. Korpset blev
omtalt som ”Europas første professionelle hær” i en artikel fra Politica. Men som elitekorpset ændrede
sig, satte de sig mere og mere op i mod sultanen eller dræbte ham, når han
prøvede at reformere millitæret. Korpset blev altså en magtelite i sig selv.
Da 1. Verdenskrig nærmede sig,
valgte osmannerne at søge hjælp hos det tyske militær. Tyskerne hjalp med at
organisere den osmanniske hær ordentligt og uddannede også nogle tyrkiske
officerer dertil. Hjælpen fra Tyskland skulle selvfølgelig gengældes, derfor
gik den osmanniske hær i krig sammen på Tyskland og Østrig-Ungarns side. Dette
medførte at det osmanniske rige smuldrede.
NANNI!!!!!!!!!!
SvarSlet